Relais Group overtager SEC Scandinavia A/S

Strategisk samarbejde, hvor finske Relais Group køber sig ind som hovedaktionær

Pr. 16. januar 2020 indgik SEC Scandinavia A/S en aftale med den finske virksomhed Relais Group om køb af 70% af selskabet. Bag salget står Leif Daa Rønning og Jeppe Ruseng Hansen, der fortsætter med deres virke i selskabet og fastholder resterende ejerskab.
Relais Group har i længere tid søgt efter en partner i Danmark til at udvide deres nordiske ekspansion.

”Vi har fået et tilbud, vi ikke kunne sige nej til, og samtidig giver samarbejdet os en markant bedre position i markedet, da vi nu har meget større volumen, der sikrer vores forhandlere konkurrencedygtige priser samt højeste produktkvalitet. For os har det været afgørende, at vi går sammen med et firma, der har samme vision om produkterne og kundeservice, som vi selv står for. Derudover giver det muligheder for markant vækst for vores egne automotive LED interiørlys og kameraløsninger i Norden” udtaler direktør Leif Daa Rønning.

Relais Group er en børsnoteret virksomhed, som beskæftiger mere end 260 mennesker i fem lande. Relais har en vækststrategi med fokus på de nordiske lande, og med deres erhvervelse af ABR og Huzells i maj 2019 udgjorde Relais Groups proforma nettoomsætning for 2018 samlet 890 mio. DKK. Relais Group er en importør og grossist indenfor reservedele, elektrisk udstyr og specialtjenester til autobranchen, og opererer i dag udover i de nordiske også i de baltiske lande.

Relais Group ejer i forvejen bl.a. Awimex i Sverige, som SEC har eksporteret til igennem mange år, og Relais Group ejer også Startax, der har afdelinger i både Finland, Estland, Norge og Sverige. Det store Startax sortiment af udstyr til eftermontering i biler styrker SEC’s eksisterende sortiment, som giver grobund for markant vækst for SEC både i Danmark og syd for grænsen.

”Dette er det rigtige skridt for firmaet til at komme til næste niveau. Vi har haft et godt 2019, men med Startax i ryggen kan vi vækste både i Danmark og i Europa. For os har det ikke kun været afgørende at få en god pris ved salget, men vigtigere at få den rigtige partner, der respekterer virksomhedens nuværende struktur, så kunderne er trygge med at kunne få de samme men tilmed flere, konkurrencedygtige produkter stadig ekspederet af samme medarbejderstab” tilføjer Jeppe Ruseng Hansen.

Interessen fra Relais Group er en positiv tilkendegivelse af, at SEC A/S gennem årene har fået skabt et solidt brand og fundament i branchen, og at salget fremadrettet vil medvirke til virksomhedens fortsatte positive udvikling.

Om SEC A/S
SEC Scandinavia A/S er en dansk import- og grossistvirksomhed med mere end 30 års erfaring med salg af unikke og højkvalitets-produkter til autobranchen. Selskabet har egen produktudvikling og eget EU-godkendt varemærke og har eksport til især Sverige, Norge, Tyskland, Holland og England.

Produktsortimentet hos SEC indeholder bl.a. LED autobelysning og kamerasystemer til eftermontering på både varebiler og personbiler samt tunge køretøjer som lastbiler, busser og entreprenør- og landbrugsmaskiner.

PURUS overtager forhandlingen af JAFO-produkterne i Danmark

BLS-koncernen har fra januar 2020 valgt at tage forhandlingen af produkterne fra JAFO ’hjem’ til søsterselskabet PURUS as efter flere års samarbejde med agenter

– Vi er glade for den indsats, som senest GPA har ydet for JAFO gennem årene. Nu ser vi frem til at overtage aktiviteterne og videreføre det ambitiøse arbejde, GPA har lagt i denne produktgruppe, fortæller adm. direktør Birger Christensen, PURUS as.

– Overtagelsen af JAFO-produkterne giver os mulighed for at supplere det i forvejen store produktprogram til gavn for hele VVS-branchen.

Markant større sortiment

Udover afløbssystemer tilføres PURUS også rustfrie udslagsvaske, klosettilslutninger, en unik patenteret rottespærre ”JAFO RAT-EXX” med elektrisk impulsgenerator, samt en sko- og støvlevask til sportsfaciliteter, rideskoler, fødevare- og farmaceutisk industri, samt hospitaler.

– Det samlede sortiment bliver således betydeligt mere omfattende end hidtil, og salgsteamet glæder til at komme rundt og præsentere JAFO-produkterne, siger Birger Christensen.

Førende på markedet

PURUS er i dag førende i markedet for unikke gulvafløb i plast, producerer alle former for rustfri produkter og har senest styrket sit sortiment af industri render, nylanceret linjeafløbet PURUS Line, samt Purus MultiFlex med bl.a. TILE-løsningen, der skjuler afløbet med en klinke.

I praksis kommer ændringerne til at betyde, at alle henvendelser om produkter fra JAFO nu henvises til – og håndteres af PURUS as, som kan træffes på tlf. 4616 1919. Se mere på www.purus.dk

Første girafsliber på 18V når ud i alle hjørner

Nu lancerer Makita sin nye ledningsfri 18V akku-slibemaskine DSL800, som med sit ’girafdesign’ giver ekstra lang rækkevidde og når ud i alle hjørner. Maskinens hastighedskontrol, der kan indstilles fra 1.000 til 1.800 min-1, gør slibning af bl.a. gipspladesamlinger hurtig og nem.

Kobles sammen med støvsuger

Maskinen har blød startfunktion og arbejdet lettes også af AWS-funktionen, som via Bluetooth kan tænde og slukke en tilkoblet støvsuger.

Makitas nye girafsliber er udstyret med en særlig beskyttelse af slibeskiven. Beskyttelsen har aftagelig top, som dækker de ruller, der roterer sidelæns. Rullerne kan derefter skubbes op mod loftet, så der slibes effektivt overalt – også i hjørnerne.

Rækker 2,10 m og kører 35 min.

Girafsliberens teleskopskaft kan trækkes trinløst ud i længderne 1,10–1,52 meter. Som ekstra tilbehør fås et forlængersæt med et 58 cm langt forlængerhåndtag, plus bælte og holder til fastgørelse på taljen. Dermed kan slibemaskinens samlede rækkevidde komme op på 2,10 meter.

Slibemaskinen, der har kulfri motor og kører ca. 35 min. på et 5 Ah Li-ion batteri, vejer 4,9 kg. Slibeskiven har en diameter på 225 mm og fås i blød, medium og hård. Se mere info samt nærmeste forhandler på www.makita.dk

Ny løsning til isolering af Svanemærkede boliger

Scandi Byg opnår klare fordele ved indblæsning af isoleringsmateriale
i sine industrielt fremstillede moduler

Nu kan Scandi Byg levere sine Svanemærkede byggerier med indblæst isoleringsmateriale, der letter produktionen. Virksomheden i Løgstør har specialiseret sig i industrielt fremstillet modulbyggeri:

– Vi opfører vores byggerier med moduler i træ, som vi bygger i tørre og opvarmede produktionshaller. Når modulerne forlader vores fabrik, er byggeriet op mod 80% færdigt med blandt andet isolering og malede vægge, gulve, installationer, badeværelser og køkkener monteret hjemmefra, fortæller forretningsudviklingschef Mads Skalborg Simonsen.

– Her er vi begyndt at anvende løsninger fra CBI Danmark med indblæsning af blandt andet Isocell papirisolering og Superglass isolering. Disse løsninger understøtter målet om at automatisere vores produktion og er samtidig med til at sikre høj kvalitet.

– Systemet med moduler sikrer samtidig en markant kortere leveringstid, fordi fundament, afløb og de øvrige tilslutninger på byggepladsen klargøres, mens vi fremstiller modulerne.

Passer vi nok på klodens ressourcer?

Valget af materialer har fået stor betydning i byggeriet: – Når drømmehuset skal være virkelighed, ønsker stadig flere et hus, der sparer på naturens ressourcer, er energivenligt og sundt at bo i, siger Per K. Thomsen fra CBI Danmark, som også har leveret Scandi Bygs anlæg til indblæsning af isolering.

– Omtanke i materialevalget er ikke en nyhed i byggebranchen. Den store forskel er nu, at kunderne efterspørger disse løsninger. Det giver mening at bruge papirisolering, da det er et genbrugsprodukt, som let kan tages ud af huset, når det en dag skal rives ned. Papirisoleringen kan så igen bruges til at isolere med.

Svanemærkede boliger

Boliger fra Scandi Byg er Svanemærkede og opfylder dermed en række skrappe krav: Der skal bruges miljørigtige materialer med fokus på indeklima, kvalitet og holdbarhed. Byggeriet skal være velisoleret og energieffektivt med skærpede krav til energiforbrug i forhold til lovens krav til nybyggeri. Kemiske byggeprodukter, der kan påvirke menneskers helbred negativt, må ikke bruges. Og det anvendte træ skal være fra certificerede skovbrug.

– Svanemærkningen er kendt og dokumenterer vores bæredygtige valg. Papirisolering er nu en af løsningerne i vores produkter, som yderligere understøtter vores bæredygtige byggeri, siger Mads Skalborg Simonsen, Scandi Byg. – Kunderne kan selv vælge isoleringsmateriale, og det tager de rigtig godt imod.

Yderligere information findes på www.cbidanmark.dk og www.scandibyg.dk

Ny og nemmere hverdag med vask og støvsugning på samme tid

Få minutter med ny Nilfisk Combi Washer gør gulvet helt rent

Nu er det hurtigt og nemt at holde hjemmet rent i en travl hverdag. Den nye Nilfisk Combi Washer kan på samme tid støvsuge og vaske gulvet, som tørrer igen på mindre end 5 minutter. En effektiv løsning til grundig rengøring af alle hårde gulve af træ, klinker, fliser, vinyl eller linoleum. Er vask ikke nødvendig, kan maskinen bruges som almindelig støvsuger.

Slip for besværet med moppe og spand

Det ses tydeligt på gulvene, når man har børn, kæledyr og livlig trafik i hjemmet. I stedet for besværet med moppe og spand, kan Combi Washeren køres hen over gulvet én gang. Snavs støvsuges op, og samtidig gør den roterende gulvbørste rent i dybden. Rent vand og sæbe tilsættes automatisk af maskinen, der har to vandtanke. Det sikrer en hygiejnisk rengøring, fordi det beskidte vand suges op i en separat tank efter vask, og kan let hældes ud igen.

Nilfisk Combi Washer bruger almindeligt postevand op til 60 grader – og gør rent både med og uden sæbe. Gulvskraberen under mundstykket betyder, at gulvet tørrer hurtigt. Samtidig er maskinen kompakt og sparer plads i forhold til at opbevare støvsuger, spand og moppe. Vandtankene er på hver 0,5 liter, så maskinen er let at køre med, når den bruges som gulvvasker.

Renser sig selv

Det er hurtigt at fylde og tømme de to vandtanke, som kan klikkes af maskinen. Når Combi Washer ikke bruges, tages børsten let af oppe fra og ud af mundstykket og sættes i holderen på bakken, som maskinen ’parkeres’ i.

En ekstra fordel er Nilfisk Combi Washers selvrensende funktion. Hældes lidt vand og sæbe i bakken, suges det op i maskinen, når den tændes. Så starter den automatiske rengøring af alle indvendige rør og filtre.

Se mere på https://www.nilfisk.com/da-dk/campaigns/floorwasher/Pages/consumer-floor-washer.aspx

Byg et sundt og bæredygtigt hus, der ånder naturligt

Nybyggeri med Isocell isolering af genbrugsmaterialer
sikrer åndbare boliger med et godt indeklima

Bæredygtighed er andet og mere end et modefænomen i byggeriet af nye boliger. Når forbrugerne skal vælge deres drømmehus, er tendensen klar: De vil i stigende grad have huse af materialer, der sparer på naturens ressourcer – er energivenlige – og samtidig er sunde at bo i.

Stadig flere husfirmaer tager derfor bæredygtige tiltag til sig, og her er Isocell isolering af genbrugsmaterialer og Isocells diffusionsåbne Airstop dampbremse systemer en af de efterspurgte løsninger:

Ja tak til genbrug

– Forbrugerne vil gerne have et isoleringsprodukt, som er lavet af genbrugsaviser, der ellers skulle have været brændt af, fortæller Per K. Thomsen, CBI Danmark, der leverer Isocell papirisolering til danske byggerier.

– De foretrækker også produkter, som kan tages ud af huset, når det engang skal rives ned, og der skal bygges et nyt. Så vi ikke bare bruger løs af klodens ressourcer, men oplever, at noget faktisk bliver genbrugt. Dette nye syn på familiens drømmehus vinder frem nu.

Et sundt hus er et åndbart hus

– For mange forbrugere er drømmehuset stadig et flot hus, men nu er der mere fokus på at købe et sundt hus, siger Per K. Thomsen. – Og de byggematerialer, der bliver valgt til huset, afgør om det er sundt at bo i.

– Et sundt hus giver velvære med et godt indeklima, fordi materialerne tillader huset at ånde, og det kan denne type isolering. Isocell papirisolering kan suge og afgive fugt. Det er, hvad der skal til for, at et hus kan ånde, sammenholdt med at dampbremse systemet er diffusionsåbent. At den kondensering, der naturligt er, kan optages og føres ud gennem husets konstruktion. Det begynder firmaerne i typehusbranchen nu også at se, og flere og flere anvender produkterne.

Bedre indeklima sparer strøm

Når indeklimaet i huset bliver bedre, skal ventilationsanlægget ikke klare opgaven alene. Anlægget kommer derfor til at køre mindre, og det sparer energi. Endnu en grøn fordel i hverdagen.

Isocells høje varmekapacitet betyder, at varmen holdes inde om vinteren – men også ude om sommeren, som er en vigtig produktfordel. Se mere om bæredygtige isoleringsløsninger på www.cbidanmark.dk

 

Luksus bordolie til køkkenet

Fri for tilsætningsstoffer og derfor egnet til kontakt med fødevarer.

Bordplader i køkkenet, skærebrætter, træskåle og bestik, som kommer i kontakt med fødevarer, kan nu behandles med denne lækre bordolie. Den både styrker træet og giver det en smuk og mættet glød, der fremhæver træets naturlige struktur.

Bordolien fra den danske producent Skovgaard & Frydensberg består hovedsageligt af koldpresset olie fra hørfrø. Den er således fri for opløsningsmidler eller andre skadelige stoffer og opfylder de strenge europæiske krav til fødevarekontaktmaterialer af træ.

Den bliver allerede brugt i stor udstrækning af velrenommerede restauranter, kokke, kunsthåndværkere og snedkere og roses for sine fine egenskaber.

Hurtig virkning – bedre hygiejne

Bordolien virker hurtigt, så de behandlede emner uden sundhedsrisiko kan tages i brug ved tilberedning af mad, dog holder overfladen længere, hvis olien tørrer op før ibrugtagning. Olien er farveløs og velegnet til alle træsorter. Den styrker træet ved at fylde porerne op, så der skabes en hård vand- og smudsafvisende overflade. Det giver vigtige fordele for hygiejnen i køkkenet sammenlignet med andre olier.

Bruger man f.eks. madolie til sit træ, er der risiko for, at overfladerne er modtagelige for bakterier, så de bliver harske og kan påvirke smagen af de tilberedte madvarer.

Fås hos farvehandlere og velassorterede byggemarkeder. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 36 75 32 22 og www.skovfryd.dk

Vær kritisk og find den rigtige plæneklipper

Kend behovene og de mange valgmuligheder, når havearbejdet skal klares

Når græsplænen skal passes og plejes, er der rigtig mange valgmuligheder – især når man kigger på motorplæneklipper eller godt kunne tænke sig en havetraktor.

Græsplænens størrelse er altid udgangspunktet. Her skal man samtidig overveje, hvor meget arbejde, man selv vil påtage sig – og hvad maskinen skal klare, for eksempel når det gælder fremdrift og opsamling. En plæneklipper med en effektiv opsamler kan også tage sig af blade om efteråret samt afklip fra hække og buske.

Tænk lidt større
Erfaringen viser, at det er fordelagtigt at vælge en maskine, der har noget størrelse. En kraftigere motor med overskud vil altid give et bedre resultat end en maskine, der skal kæmpe sig igennem græsset, f.eks. når det er blevet langt eller vådt.

Til gengæld kan en mindre og lettere plæneklipper være idéel, når plænen har flere niveauer eller skråninger. Læg også mærke til klippeskjoldet. Hvis det f.eks. er af ABS-plast, ruster det ikke og vil få færre ridser. Tjek også om styret er nemt at folde ned, så plæneklipperen ikke fylder, når den skal transporteres og opbevares.


Hvornår skal det være en frontrider?
Det er både hurtigere og mere komfortabelt at køre rundt på en havetraktor – en frontrider – når græsset skal klippes. Her vil spørgsmålet ofte være, om man har behovet? Her sker de fleste valg af havetraktor, når man har et stort græsareal eller en parklignende have at passe.

For ved store arealer spiller både tiden og den energi, der skal bruges på arbejdet, en rolle. Frontrideren har samtidig den fordel, at den kan bære andre redskaber til havearbejde, snerydning m.m.

Hvad tilbyder forhandleren?
Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad forhandleren tilbyder. Kan du få serviceret plæneklipperen? Er den let at vedligeholde? Kan du købe reservedele og tilbehør? Følger der en god brugsvejledning med? Viser forhandleren dig, hvordan plæneklipperen virker og bedst bruges?

Husk altid at bede om en prøvekørsel – og hør, hvad forhandleren i øvrigt har af gode råd. Mere information på www.jonsered.dk 

Nyt dobbelt emfang i kogepladen giver lugtfri ventilation

Helt ren luft i køkken og bolig med Thermex Le Mans II emfang
og Plasmex filter-teknologi

Nu kan en ’Hood in Hob’ løsning med emfang i kogepladen kombineres med en effektiv luftrensende ventilation, der giver varmegenbrug uden lugt.

Fra Thermex-emfanget Le Mans II føres luften i rør ned i soklen på køkken-elementet til motoren og det elektroniske Plasmex-filter. Det er så effektivt, at lugte fra madlavningen reduceres med 96,5% og luften cirkuleres i boligen, så der spares energi. Da rørene er flade, kan skuffer og skabe bruges som normalt.

Dobbelt sug og minimalt vedligehold

Le Mans II, der er designet med dobbelt sug tæt på induktionskogepladerne, er så kraftfuldt, at det åbne køkken med helt frit udsyn og tættere samvær nu er en realitet. Der er ikke længere brug for et traditionelt emfang over kogeenheden.

Luften med røg og damp fra madlavningen renses som noget nyt ved en elektronisk proces. Plasmex-filteret er eldrevet, og den høje effektivitet skabes ved, at elektroder først lader luftpartiklerne positivt. De tiltrækkes derfor ekstra kraftigt af kulfilter-delen i Plasmex, der er negativt ladet. Som to magneter.

Samtidig har den elektroniske rensning af luften den fordel, at virkningen er konstant gennem hele filterets levetid på op til 10 år. Her viser erfaringen, at et almindeligt kulfilter gradvist bliver dårligere til at absorbere lugtene.

Varmegenbrug med god økonomi

Der er god økonomi i at rense og cirkulere luften. På årsbasis spares 500 til 1000 kr., alene fordi varmen i luften bliver i boligen. I praksis virker Plasmex-filteret som en luftrenser, der også optager tobaksrøg, pollen og andet, der kan påvirke indeklimaet. Se mere på www.thermex.dk

Nyd et bad i det fri

Ude-badeværelset er en ny boligtrend i både parcel- og sommerhuse

Nu vælger stadig flere livskvaliteten ved at kunne tage bad i det fri – og etablerer et ude-badeværelse. Her udnyttes de installationer med varmt og koldt vand, som man har inde i huset, til en udendørs løsning med høj komfort.

Rørene føres ud gennem ydermuren, og nogle vælger at lave en ekstra dør. Alt efter temperament sættes der også vægge eller anden afskærmning op, så man står i læ og har samme privatliv som indendørs.

– Det er en klar trend, at der etableres udendørs badeværelser med permanente installationer af god kvalitet, fortæller Roland Thorsen fra Eqiwater. – Først kom udekøkkenet, og nu opdager mange glæden ved at tage bad i det fri.

Hvad kræves der af installationen?

Det vigtigste krav til et ude-badeværelse er, at installationen er frostsikker året rundt. Her har Eqiwater udviklet en patenteret løsning, hvor både rør og brusehoved tømmes helt for vand, når man er færdig med at bade.

Arbejdet med rørføringen af varmt og koldt vand – plus afløbet – skal laves af en autoriseret VVS-installatør.

En investering med kvalitet

– Alt er VA-godkendt og udført i rustfri stål eller kobber, så man får topkvalitet med en holdbarhed helt op til 30-40 år, siger Roland Thorsen. – Det gør et permanent ude-badeværelse til en investering, der øger husets værdi.

Der kan både vælges væghængte og fritstående installationer. Mere information og nærmeste forhandler på www.eqiwater.dk