Tag plads på bæredygtig kvalitet designet til et langt udeliv

Komplet program fra Udeinventar.dk i stærke, langtidsholdbare materialer

Når kommuner, institutioner og virksomheder vælger inventar til deres byrum og udendørs arealer, spiller bæredygtighed og lang holdbarhed en stadig vigtigere rolle.

Udeinventar.dk har med sin designserie af bænke, borde, plantekummer, træbeskyttelsesgitre, stativer til cykelparkering og affaldshåndtering lagt vægt på robuste materialer, der klarer det skiftende, nordiske vejr i mange år.

LANG LEVETID SIKRER HØJ BÆREDYGTIGHED

Kundernes krav om bæredygtighed er klare i dag. De forventer CO2-reduktion og miljøhensyn i produktionen sammen med ansvarlig brug af naturens ressourcer.

Høj bæredygtighed opnås bedst ved at fremstille produkter med ekstra lang levetid, så de ikke skal erstattes af nye, repareres eller er dyre at vedligeholde. Derfor prioriteres holdbarhed hos Udeinventar.dk sammen med flere andre bæredygtige valg:

”Tropisk træ er bevidst valgt fra. Dels fordi vi ønsker at beskytte naturen, dels fordi træsorter som fyr, eg og gran er kendt for deres styrke og lange levetid på vores breddegrader”, fortæller direktør Jess L. Pedersen.

”De kombineres med yderst holdbare konstruktionsmaterialer som stål og beton, så vores kunder har sikkerhed for, at de investerer i produkter, der holder i mange år frem”.

ALT PRODUCERES I EUROPA – DET SPARER TRANSPORT OG CO2

Alle udeprodukter i den stilrene, komfortable serie fremstilles i Europa, og det gør transportvejene kortere og mere klimavenlige med en begrænset udledning af CO2:

”Samlet set gør disse bæredygtige valg vores løsninger interessante for især de indkøbere, der har fokus på at opfylde klimamålene for 2030. Samtidig er produkterne så elegante og tidløse, at de tager sig godt ud på offentlige arealer”, siger Jess L. Pedersen.

SERVICE OG PROJEKTRÅDGIVNING

Bag virksomheden står Dano Mast A/S, der er kendt for sin produktion af flagstænger og siden 1960’erne har været garant for kvalitet og seriøs service.

Det er Udeinventar.dk’s mål at være den naturlige leverandør til byplanlæggere og arkitekter, når der skal vælges inventar til offentlige byrum. Med en opfattende projektrådgivning gennem hele planlægnings- og købsprocessen.

       

Kontakt Udeinventar.dk på 7539 6099 og info@udeinventar.dk for mere information, praktiske råd – og svar på alle spørgsmål.  Se mere på www.udeinventar.dk 

Vælg afløb med høj styrke og gennemløbskapacitet

Purusrende 100 og Purusrende 100 modul er effektive til garager, produktionslokaler, storkøkkener, sygehuse, svømmehaller og wellnesscentre

Nu sikrer Purusrende 100 en kvalitetsløsning, der kombinerer et stærkt og holdbart design med en høj gennemløbskapacitet. Ideel til afløb i industrielle miljøer, der kræver gennemtænkt indretning og funktionalitet.

Storkøkkener, sygehuse, spa og svømmehaller, vaskerum, garager og forskellige produktionslokaler er blandt de steder, hvor de smalle, effektive afløbsrender er med til at fastholde et rent og hygiejnisk miljø i hverdagen.

Et stærkt og økonomisk produkt
til 4 forskellige gulvtyper

Purusrende 100 produceres i Sverige og er et produkt, der minimerer omkostningerne samtidig med, at konstruktion, hygiejne og design får et løft.

Renden, der er fremstillet i syrefast rustfrit stål EN 1.4404 (316L) kan leveres med udløbshus i rustfrit stål eller plast. Det gør Purusrende 100 unik.

Andre vigtige fordele ved renden er, at den fremstillet til 4 forskellige gulvtyper: Beton, epoxy, vinyl og klinker – og at den fås med 4 ristemønstre samt i 3 belastningsklasser, der klarer op til 12.500 kg. Derfor kan trucks og pallevogne køre over uden at beskadige risten, brønden eller kanalsystemet.

Også til ’usynlig’ installation
i elegante miljøer

Purusrende 100 kan installeres i gulvet, så renden er delvist dækket af klinker eller fliser. En ’usynlig’ løsning, der vælges i blandt andet spa- og wellnessmiljøer.

Purusrende 100 fås i 10 standard-længder: 600, 800, 900, 1000, 1100, 1200, 1400, 1500, 2000 og 2500 mm. Valgfrie længder leveres på bestilling.

Purusrende 100 modul består af et antal komponenter, der sættes sammen i forskellige længder til et komplet kanalsystem, helt efter kundens behov.

Purusrende fås også med rendebredde 150 og 200 mm. Specialtyper til storkøkkener og industri- og vaskerum kan leveres.

Se mere på www.purus.dk – samt på Purus’ stand på Kloakmessen 2022 i Fredericia, 24.-25. marts.

Kommuner vælger grønnere maskiner nu for at sikre CO2-målene i 2030

Ny lettere traktor fra Lindner kan reducere CO2-udslippet med over 20%

Danske kommuner skifter til grøn drift nu for at nå klimamålene i 2030 – og på maskinsiden er der flere muligheder for at reducere CO2-udslippet markant. En af de grønne nyheder på markedet er den kompakte traktor Lindner Lintrac 90, der vejer 1 ton mindre end tilsvarende traktorer og bruger 20-28% mindre brændstof:

”Selv med en så grøn profil fås traktoren med motorer på 102, 113 eller 136 hestekræfter”, fortæller Jesper Juhl fra DH Tools, der importerer Lindner. ”Sammen med den lave vægt er det især Vario gearkassen, der giver det lave brændstofforbrug. Gearene låses mellem 0 og 20 km/t – og igen når farten kommer over 20 km/t. Det sikrer et klart lavere CO2-udslip end en traktor normalt har”.

Kommuner går forrest med grønnere drift

Der løses mange opgaver med maskiner i kommunernes park- og vejafdelinger – og overgangen til en grønnere drift er i fuld gang:

”Vi oplever, at der i stigende grad anskaffes og planlægges med nyt materiel, der sparer brændstof eller kører på el. Her er Lintrac 90 et godt eksempel, og det samme er vores Green Clipper. En elektrisk græsklipper, der monteres på en traktor, og hvor en generator føder 8 separate elmotorer med hver sit skær”, forklarer Jesper Juhl.

Lettere maskiner, der kan det samme

Eldrevne maskiner vil præge fremtiden, men batteriteknologien skal udvikles yderligere for, at også elektriske traktorer kan blive en realitet:

”En traktor skal kunne trække, skubbe og drive redskaber i længere tid uden at gå flad for energi. Så den klimarigtige løsning nu for at spare CO2 er lettere maskiner, der kan det samme. Lintrac 90 er nem at køre, skåner underlaget ved at dreje på alle 4 hjul, og det lave dieselforbrug gør den interessant for mange kommuner. Vi har blandt andet leveret til Albertslund og Rudersdal”, siger Jesper Juhl fra DH Tools. Se mere på www.dhtools.dk og www.dhmuld.dk

LivingBetter får nye investorer

Stærkt stigende efterspørgsel efter Ventilationsvinduer og de grønne indeklima- og energiløsninger, som LivingBetter A/S står for, kombineret med et uforløst stort internationalt potentiale, har ført til at ejerne bag selskabet har budt Hands On Mikrofonden og brødrene Torben og Allan Christensen inden for som investorer og medejere af virksomheden. Det betyder i første omgang en større kapitaltilførsel og siden en ejerandel på 40%.

”Det er meget glædeligt at vore nye investorer ser det samme potentiale i virksomheden, som vi selv gør, udtaler adm. Direktør Peter L. Clausen og fortsætter ”Godt indeklima og grønne energiløsninger er meget i fokus, men det er meget krævende at trænge igennem til markedet, selvom man selv syntes man står med verdens mest indlysende rigtige og konkurrencedygtige koncept. Det tager tid og det koster mange penge.

Vi er utroligt stolte over, hvor langt vi selv er nået med LivingBetter A/S, men indser også at involveringen i de meget store især almene renoverings- og nybyg-projekter vi i dag er leverandør til, kræver flere kræfter og dermed mere kapital.  Med Hands On Mikrofonden og Allan og Torben Christensen, som nye medejere får vi et utroligt solidt fundament for den videre udvikling af virksomheden både i Danmark og internationalt.

LivingBetter A/S blev grundlagt i 2012 af Irene Horn og Peter L. Clausen. Irenes mand Poul havde udviklet ventilationsvinduet og stod klar til at bringe produktet på markedet. Peter Clausen havde sammen med Christian Thing, som siden blev både investor og direktør i firmaet, startet firmaet Unidrain A/S og fået den virksomhed solidt etableret i markedet.

Peter Clausen fortsætter: ”Christian og jeg ved noget om at få en god opfindelse etableret i markedet. Det potentiale så vi med Pouls opfindelse, Ventilationsvinduet. Det har været en utrolig udvikling siden den spæde start for 10 år siden, men selv om der har været store udfordringer undervejs, har vi aldrig været i tvivl om, at markedet kom til at tage Ventilationsvinduet til sig. I 2016 lykkedes vi med at tilføre aftræksvarmepumper og løsninger med mekanisk udsug, som kunne energi-dokumenteres sammen med Ventilationsvinduerne, hvilket gjorde konceptet til en samlet løsning som byggeriet kunne bruge og herefter tog udviklingen fart.

At udnytte vinduerne i facaden til at forvarme den luft vi skal have ind i bygningen og samtidigt udnytte energien i luften til at lave varmt vand og varme af, det er en god opskrift på et økonomisk attraktivt, grønt og bæredygtigt koncept, som både store og små bygninger i renoveringsprojekter og nybyg kan have stor gavn af” slutter Peter Clausen af.

Hotel GO City, København, med LivingBetter

Direktør Jes Jensen bliver ny bestyrelsesformand og repræsenterer Hands On Mikrofonden. Han udtaler: ”LivingBetter er til dato fondens største investering. Vi har store forventninger til at selskabet vil udvikle sig meget positivt også i de kommende år. Timingen for at træde ind med kapital og viden er perfekt ift. den brede markedsaccept, som vi oplever firmaets produkter og løsninger nyder i markedet. Fondens formål er at hjælpe danske ideer og selskaber til vækst og LivingBetter anser vi for et perfekt match. Vi blev fra starten opmærksomme på, at her var en opstartsvirksomhed af en særlig kaliber med et fantastisk patenteret produkt og en engageret erfaren ledelse, som har styr på tingene. Vi glæder os rigtig meget til at hjælpe LivingBetter til næste niveau og se den unikke løsning udfolde sig internationalt” slutter Jes.

Torben og Allan Christensen får gennem deres selskab A&T C. Aps. en betydende aktiepost. De indtager begge en plads i bestyrelsen og kommer med stor international erfaring fra deres tidligere familievirksomhed Good Food Group A/S som de for 3 år siden solgte til Maj Invest. ”LivingBetter er også vores første selskabsinvestering og vi ser frem til at tage del i arbejdet med at udvikle virksomheden.” udtaler brødrene.

Peter L. Clausen fortsætter som adm. Direktør og Christian Thing som eksportdirektør.

For yderligere spørgsmål kontakt venligst Peter L. Clausen, plc@livingbetter.dk , 40389424 eller Jes Jensen, jesjensen@outlook.dk, 26461500.

Byg ekstra etager ovenpå uden at forstærke bygningen

 

Stålet i SkanDek etageelementer sikrer lettere konstruktioner,
som DTU-rapport dokumenterer er et bæredygtigt valg

Nu er der en sikker og langtidsholdbar løsning til de mange ejendomme, hvor der er givet tilladelse til at bygge en etage mere på – og hvor en traditionel konstruktion ville være for tung.

SkanDek etageelementer med stål gør det muligt at få en lettere konstruktion, der samtidig er stærk. Dermed kan der etableres 1-2 etager mere på toppen uden, at der skal foretages forstærkninger af bygningen eller af fundamentet.

Stålet gør forskellen

Løsningen fra SkanDek er specielt egnet, når der er brug for lette konstruktioner. Stålet i etageelementerne giver mulighed for et stort spænd og dermed større fleksibilitet. Ved et spænd på 10,80 meter er vægten fx blot 56 kg/m2. Samtidig er monteringstiden kort, og elementerne kan leveres med udsparing, fx trappegennemføring.

Dimensionering udføres efter de gældende danske normer i D5409, DS410, DS412 og DS446. Når elementer tilpasses med fx trappehuller, udføres der en individuel dimensionering.

Etageelementerne kan udføres, så de opfylder brandkravene i BR95. Kræves der ekstra brandmodstand, kan B530 og B560 overholdes ved montering af særlig brandbeskyttelse.

Life Cycle analyse fra DTU:
Elementer med stål er bæredygtige

Danmarks Tekniske Universitet har foretaget en Life Cycle Assessment af SkanDeks etageelement BD-30, og fordelene ved at bruge stål er klare i forhold til klimaaftryk og CO2-regnskab:

”Vores konstruktion er på grund af den lange levetid mere bæredygtig end ved brug af træ”, fortæller Peehr Svensson fra SkanDek. ”Vi bruger betydeligt mere energi i starten, hvor produktet fremstilles, men til gengæld holder stål i mere end 100 år – hvor der kan blive brug for at udskifte trækonstruktioner efter 40-50 år. Dertil kommer, at stålet kan tages ud af bygningen og smeltes om til nyt. Et skridt mod den cirkulære økonomi, som er et af byggeriets vigtigste mål i fremtiden”.

Yderligere information på www.skandek.dk

Nyt elegant inventar til udeliv med kvalitet

Stilren serie til byrum, parker og andre offentlige arealer

Nu lancerer Udeinventar.dk en ny serie af udendørs møbler og inventar i stilrent design og produceret med træsorter, der matcher det nordiske klima.

”Med det nye program tilbyder vi elegante og tidløse udeprodukter, der er velegnede til brug på mange typer af offentlige arealer”, fortæller direktør Jess L. Pedersen.

Bag den nye virksomhed Udeinventar.dk står Dano Mast A/S, der er kendt for sin produktion af flagstænger og siden 1960’erne har stået for solid kvalitet og god service.

Bæredygtige valg, der gavner miljøet
Alt produceres i Europa, og derfor kommer de nye inventarserie til Danmark med den kortest mulige transportvej. Samtidig er tropisk træ valgt fra:
”Robusthed og holdbarhed er alfa og omega for os, og vi mener, at træsorter som fyr, eg og gran har den bedste holdbarhed på vores breddegrader”.

Alsidigt program i stilrent design
Den nye serie af omfatter bænke, borde, plantekummer, affaldshåndtering og cykelstativer. Inventar som med deres design og materialer giver byrum og parker et stilfuldt udtryk, der holder i mange år.

Service og projektrådgivning
Den gode kundeservice, der altid har vægtet højt hos Danomast, er taget med hos Udeinventar.dk
Det gælder også rådgivning, hvor kunderne og deres organisation guides gennem købsprocessen, når der skal investeres i inventar til et projekt.

Se mere på www.udeinventar.dk

Esbjergs ældste produktionsvirksomhed får nyt navn

Med mere end 130 år på bagen, har Esbjerg Farve- og Lakfabrik A/S sat sit aftryk i rigtig mange lande.

Vi er pænt repræsenteret i 12 lande og leverer til flere. Med udviklingen på det internationale marked udgør eksporten nu 40 % af omsætningen. Det internationale eventyr har ikke kun medført succes, men også udfordringer.

Én af de udfordringer er vores navn, det er ikke nemt at udtale og huske, når man bor udenfor Danmark – derfor hedder vi nu EFApaint A/S. Med vores nye og internationalt klingende navn fortsætter vi den internationale rejse og stadfæster virksomhedens brand.

Nyt navn
”Vores tidligere navn fortæller hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad vi laver. Det er en del af vores identitet. Det er faktisk kun de nordiske kunder, der forstår navnets ordrette betydning. Navnet er både langt og besværligt for mange af vores internationale kunder at udtale – og ikke mindst at huske. Vi vil gerne være ”top of mind”, uanset hvilket land vi befinder os i.” fortæller Kjeld Clausen, direktør for EFApaint A/S. ”Det kræver først og fremmest et navn, der fungerer i internationale munde, men også et navn der er kort, og let at huske. Vi har valgt at kalde vores virksomhed EFApaint fremadrettet, og vi synes at EFApaint lever godt op til de kriterier.”

Rød tråd i produkterne
EFApaint har i samme forbindelse valgt at skabe den røde tråd i hele produktprogrammet. Alle produkter får inkluderet EFA i deres navn, som vi kender det i dag fra EFAdeck, den populære gulvmaling til industrien og det professionelle marked. Hvert enkelt produkt kommer således til at stå tydeligt som en del af EFA-familien og være genkendeligt uanset produkttype.

En fremtidsorienteret familie
”EFApaint er en familieejet virksomhed og familiens ønske er at sikre virksomhedens fremtid og samtidig at beholde vores stærke rødder”, fortæller Jørgen Lægaard, bestyrelsesformand for EFApaint A/S. ”Vi er glade for det nye navn og logo. Det udtrykker vores position som markedets førende spiller i udvikling og produktion af nicheløsninger, baseret på vores tekniske kompetencer indenfor overfladebehandling. Det nye logo symboliserer processen i at udvikle maling på flere stadier; fra idé, til udviklingen i laboratoriet og produktionen, test og til produktet til sidst tages i brug af kunderne.”

Som Esbjergs ældste produktionsvirksomhed er vi allerede godt i gang med at indtage det internationale marked og med det nye navn, EFApaint, vil vi præsenteres som den professionelle samarbejdspartner – både ved eksisterende og nye kunder. Ambitionerne er store og de vestjyske rødder skal plantes rundt omkring i verden.

Yderligere information:
Kjeld Clausen, Adm. Direktør – Tlf.: +45 22226402 – Mail: kc@efapaint.dk
Jørgen Lægaard, Bestyrelsesformand – Tlf.: +45 28447150 – Mail: jl@laegaard.org

Bliv klar til at håndtere vinterens glatte føre

Ny serie af saltspredere fra Cosmo præsenteres bl.a. på Have & Landskab 2021

Nu er der nyt til alle, der har brug for at være klar til effektiv glatførebekæmpelse af veje og udendørs arealer.

Midt i sommertiden med sol og høje temperaturer er Flex Trading på vej med en helt ny serie af saltspredere, der introduceres på messen Have & Landskab 2021 i Slagelse fra 25. til 27. august.

Sprederne kommer fra den Italienske fabrik COSMO, som blev grundlagt i 1986 og siden 1992 har designet og produceret spredere med beholderkapaciteter fra 60 til 8.000 liter.

4 modeller – mange muligheder

På det danske marked introduceres 4 modeller: En liftophængt med 385 liters plastbeholder og spredebredde 1-14 meter. Trækkes fra traktorens PTO med den medfølgende aksel.

En bugseret model med 270 liters plastbeholder og spredebredde 1-14 meter. Den trækkes af hjulene via en gearkasse. Alle sprededele og bolte, der kommer i direkte berøring med beholderens indhold, er fremstillet i rustfrit stål.

Dertil kommer to universalmodeller, der leveres med 60 liters beholder i enten plast eller rustfri stål, har en spredebredde på 1-6 meter og trækkes af hjulene via en gearkasse. Begge modeller kan hurtigt omstilles fra håndført skubbe/trække model – til at blive trukket af traktor eller ATV.

Nyhederne vises på Have & Landskab 2021

Flex Trading udstiller traditionen tro på messen Have & Landskab, hvor man i 2021 har stand E-24 på fagskolen ZBC, Jernbjerggaards arealer i Slagelse:

”Vi glæder os til igen at vise hele vores maskinprogram – nu med de nye saltspredere – og til at møde vores brugere og forhandlere. Det giver os mange værdifulde input, især fra brugerne, og det ser vi meget frem til efter sidste års aflysning af Maskiner under Broen”, siger Kresten Andreasen fra Flex Trading A/S.

Virksomheden fra Randers er importør og distributør af maskiner og reservedele til brug i haven og parken samt reservedele og udstyr til landbrugets marker og indendørs anlæg.

De nye Cosmo spredere er med i det kommende Have- & Parkkatalog Efterår 2021, der udkommer medio august. Kataloget kan hentes hos Flex Tradings forhandlere eller på www.flextrading.dk

Nu kan 2.500 desinficere hænder uden at røre

Ny berøringsfri dansk spritdispenser har ekstra høj kapacitet

Hvordan sikrer man god håndhygiejne i indendørs områder, hvor der færdes mange mennesker? Den danske virksomhed Trepol lancerer nu en effektiv løsning med en ny, berøringsfri spritdispenser – Svanen – hvor designet sikrer præcis dosering af håndsprit fra 5 liters dunke i en aflåst mobil stander.

Doseringen kan justeres. Vælges Sundhedsstyrelsens anbefalede 2 ml. hånddesinfektion pr. gang, er kapaciteten på hele 2.500 doser før, at der skal skiftes dunk. Det sparer arbejde for personalet, som ofte har ekstra opgaver på grund af corona.

Batteri til 300 timer

Den nye spritdispenser kan tilsluttes el-nettet eller køre på sit batteri, hvor en opladning holder i ca. 300 timer. Denne fleksibilitet, samt de 2 hjul, gør dispenseren nem at opstille og flytte efter behov.

Kvalitet efter dansk designtradition

Trepol, som er mest kendt for sine emfang / emhætter til det eksklusive køkken, bygger på dansk designtradition og stiller høje krav til funktionalitet, æstetik og kvalitet. Produkterne fremstilles på egen fabrik i Odense.

– Samtidig sætter vi en ære i udvikle intelligente løsninger som den nye berøringsfri spritdispenser, fortæller Per Puck fra Trepol.
– Produkter må gerne se godt ud samtidig med, at de er effektive. Og med Svanen kan man møde kunder og gæster professionelt og hygiejnisk.

Mere information på www.trepol.dk

Giv sundheden en ekstra hånd nu Danmark åbner igen

Vi er blevet bedre til hygiejne, når muligheden er lige ved hånden
– og Purus har løsninger til både inde og ude

Hvordan sikrer vi bedst trygheden for alle nu, hvor samfundet igen lukkes op? Ud over at holde afstand, er der ikke tvivl hos myndighederne: Vi skal fortsætte den gode håndhygiejne med hyppig vask og brug af sprit, som alle er blevet dygtige til gennem de seneste måneder.

– Når muligheden er lige ved hånden på arbejdspladser og i institutioner, kan vi bedre huske at passe på hinanden, fortæller direktør Birger Christensen fra PURUS, der oplever et stigende salg af rustfri stålvaske og vaskerender:

Sikker afstand til andre

– De kan sættes op inde og med korrekt vedligeholdelse også udendørs. Det har den klare fordel, at man altid kan vaske hænder med sikker afstand til andre og dermed følge Sundhedsstyrelsens vejledninger. Samtidig er det rustfrie stål rengøringsvenligt og tåler desinfektionsmidler. Et ekstra plus for hygiejnen.

Vaskerenderne fås i flere længder med mulighed for montering af blandingsbatteri, håndvaske i flere størrelser med hul til blandingsbatteri og som tilbehør dispensere til enten sæbe eller alcogel, samt holder til papirhåndklæder. Med egen fabrik i Sverige er produkter fra Purus kendt for deres kvalitet, og centrallageret i Ystad sikrer hurtig levering. Se mere på www.purus.dk