Tag plads på bæredygtig kvalitet designet til et langt udeliv

Komplet program fra Udeinventar.dk i stærke, langtidsholdbare materialer

Når kommuner, institutioner og virksomheder vælger inventar til deres byrum og udendørs arealer, spiller bæredygtighed og lang holdbarhed en stadig vigtigere rolle.

Udeinventar.dk har med sin designserie af bænke, borde, plantekummer, træbeskyttelsesgitre, stativer til cykelparkering og affaldshåndtering lagt vægt på robuste materialer, der klarer det skiftende, nordiske vejr i mange år.

LANG LEVETID SIKRER HØJ BÆREDYGTIGHED

Kundernes krav om bæredygtighed er klare i dag. De forventer CO2-reduktion og miljøhensyn i produktionen sammen med ansvarlig brug af naturens ressourcer.

Høj bæredygtighed opnås bedst ved at fremstille produkter med ekstra lang levetid, så de ikke skal erstattes af nye, repareres eller er dyre at vedligeholde. Derfor prioriteres holdbarhed hos Udeinventar.dk sammen med flere andre bæredygtige valg:

”Tropisk træ er bevidst valgt fra. Dels fordi vi ønsker at beskytte naturen, dels fordi træsorter som fyr, eg og gran er kendt for deres styrke og lange levetid på vores breddegrader”, fortæller direktør Jess L. Pedersen.

”De kombineres med yderst holdbare konstruktionsmaterialer som stål og beton, så vores kunder har sikkerhed for, at de investerer i produkter, der holder i mange år frem”.

ALT PRODUCERES I EUROPA – DET SPARER TRANSPORT OG CO2

Alle udeprodukter i den stilrene, komfortable serie fremstilles i Europa, og det gør transportvejene kortere og mere klimavenlige med en begrænset udledning af CO2:

”Samlet set gør disse bæredygtige valg vores løsninger interessante for især de indkøbere, der har fokus på at opfylde klimamålene for 2030. Samtidig er produkterne så elegante og tidløse, at de tager sig godt ud på offentlige arealer”, siger Jess L. Pedersen.

SERVICE OG PROJEKTRÅDGIVNING

Bag virksomheden står Dano Mast A/S, der er kendt for sin produktion af flagstænger og siden 1960’erne har været garant for kvalitet og seriøs service.

Det er Udeinventar.dk’s mål at være den naturlige leverandør til byplanlæggere og arkitekter, når der skal vælges inventar til offentlige byrum. Med en opfattende projektrådgivning gennem hele planlægnings- og købsprocessen.

       

Kontakt Udeinventar.dk på 7539 6099 og info@udeinventar.dk for mere information, praktiske råd – og svar på alle spørgsmål.  Se mere på www.udeinventar.dk 

Skandinaviens største cykelmesse er tilbage efter coronapause

Lørdag den 12. marts 2022 slår Copenhagen Bike Show dørene op til den 6. udgave af Skandinaviens største cykelmesse.

Øksnehallen danner igen rammen om den populære begivenhed, hvor cykelproducenter fra ind- og udland præsenterer deres nyheder for de ca. 15.000 besøgende.

”Vi er enormt glade for igen at kunne afholde Copenhagen Bike Show efter den ufrivillige coronapause, der tvang os til at aflyse i 2020 og 2021” udtaler Christian Ritter, der organiserer messen.

”Det er dejligt at mærke den store opbakning vi har mødt fra vore danske og udenlandske udstillere. Så godt som alle, der var tilmeldt messen i 2020 – hvor vi måtte aflyse 3 dage før vi skulle åbne – er med igen i år”, fortsætter han.



Cykler til hele familien
Racercykler, gravel og MTB fylder stadigt meget, men også almindelige cykler til børn og voksne, samt især lad- og elcykler udgør en stor og voksende del af messen. ”Det er en voldsom udvikling som elcyklerne har haft, og det kan tydeligt mærkes på udstillerne og de besøgendes interesse”, oplyser Christian Ritter.

Stor interesse fra udlandet

Mens Copenhagen Bike Show i de første år var besat af primært danske udstillere, så har udlandet for alvor fået øjnene op for messen, og de udenlandske udstillere tegner sig således for 48% af de ca. 120 brands, som er repræsenteret i år.

”Kombinationen af Københavns ry som én af verdens førende cykelbyer, samt fraværet af andre internationale cykelmesser i Sverige og Norge, har da uden tvivl øget interessen for netop vores messe”, forklarer arrangøren.

Oplev Bicycle Film Festival på messen
I år kan man som noget nyt opleve den internationalt anerkendte cykelfilm festival – Bicycle Film Festival – på Copenhagen Bike Show. I løbet af weekenden kan man bl.a. se filmen ”Wonderful Losers – A Different World” med Chris Anker Sørensen. Filmen fra 2017 vises som en hyldest til netop ”Oksen fra Hammel”, der omkom i en tragisk cykelulykke den 18. september 2021.

Derudover vises Jørgen Leth’s klassiker ”Stjernerne og vandbærerne” fra 1974 med Ole Ritter i én af filmens hovedroller. Den folkekære cykelrytter vil selv introducere filmen, og tage publikum med bag kulissen med historier fra filmens tilblivelse.

Søndag den 13. marts vil Rasmus Quaade fortælle om sin oplevelse med filmen ”Moon Rider” fra 2012 inden man kan se selve filmen, der er skabt af den dansk/svenske instruktør Daniel Dencik.

Foredrag fra scenen
Hen over weekenden kan de besøgende høre interessante foredrag fra bl.a. Alex Pedersen, som er én af initiativtagerne bag at få Tour de France til Danmark, samt en rejseberetning fra Cykeldrengene Emil og Nicklas, der tog en ”lille” cykeltur ud i verden på 24.391 km.

Messen har åbent lørdag d. 12. marts kl. 9-18 og søndag d. 13. marts kl. 9-16. Billetter kan købes på messens hjemmeside www.copenhagenbikeshow.dk eller i døren. Adgang til foredrag og Bicycle Film Festival er inkluderet i entrébilletten. Børn under 14 år er gratis i følgeskab med en voksen.

Vælg afløb med høj styrke og gennemløbskapacitet

Purusrende 100 og Purusrende 100 modul er effektive til garager, produktionslokaler, storkøkkener, sygehuse, svømmehaller og wellnesscentre

Nu sikrer Purusrende 100 en kvalitetsløsning, der kombinerer et stærkt og holdbart design med en høj gennemløbskapacitet. Ideel til afløb i industrielle miljøer, der kræver gennemtænkt indretning og funktionalitet.

Storkøkkener, sygehuse, spa og svømmehaller, vaskerum, garager og forskellige produktionslokaler er blandt de steder, hvor de smalle, effektive afløbsrender er med til at fastholde et rent og hygiejnisk miljø i hverdagen.

Et stærkt og økonomisk produkt
til 4 forskellige gulvtyper

Purusrende 100 produceres i Sverige og er et produkt, der minimerer omkostningerne samtidig med, at konstruktion, hygiejne og design får et løft.

Renden, der er fremstillet i syrefast rustfrit stål EN 1.4404 (316L) kan leveres med udløbshus i rustfrit stål eller plast. Det gør Purusrende 100 unik.

Andre vigtige fordele ved renden er, at den fremstillet til 4 forskellige gulvtyper: Beton, epoxy, vinyl og klinker – og at den fås med 4 ristemønstre samt i 3 belastningsklasser, der klarer op til 12.500 kg. Derfor kan trucks og pallevogne køre over uden at beskadige risten, brønden eller kanalsystemet.

Også til ’usynlig’ installation
i elegante miljøer

Purusrende 100 kan installeres i gulvet, så renden er delvist dækket af klinker eller fliser. En ’usynlig’ løsning, der vælges i blandt andet spa- og wellnessmiljøer.

Purusrende 100 fås i 10 standard-længder: 600, 800, 900, 1000, 1100, 1200, 1400, 1500, 2000 og 2500 mm. Valgfrie længder leveres på bestilling.

Purusrende 100 modul består af et antal komponenter, der sættes sammen i forskellige længder til et komplet kanalsystem, helt efter kundens behov.

Purusrende fås også med rendebredde 150 og 200 mm. Specialtyper til storkøkkener og industri- og vaskerum kan leveres.

Se mere på www.purus.dk – samt på Purus’ stand på Kloakmessen 2022 i Fredericia, 24.-25. marts.

Nu vælger virksomheder nyt interiør i tekstil og læder

Bolig-Art leverer professionelle løsninger til markante projekter

Der er stor interesse for nye interiørløsninger hos danske virksomheder samt restauranter, hoteller og andre, som nu uden begrænsninger kan byde publikum velkommen tilbage:

”Vi oplever et klart ønske om at signalere stil og et nyt look til kunder, gæster og medarbejdere. Virksomhederne bruges vores interiørløsninger til at skabe de bedst tænkelige rammer for medarbejderne nu, hvor alle er tilbage”, fortæller Jan Holdt Matthiesen fra Bolig-Art. Virksomheden producerer i tekstil og læder til bl.a. gardiner, forhæng og hynder i produktionen i Vejle.

Gasoline Grill, Tivoli. Projekt Archival Studies.

Specialist i boligtekstiler til det professionelle marked

Bolig-Art har med sine 25 års erfaring specialiseret sig inden for syning af boligtekstiler:

”Vi er nørdede omkring detaljer, farver og tekniske data – og bliver derfor brugt som sparringspartner på stadig flere interessante projekter. Senest på Sønderborg Slot, Gasoline Grill i Tivoli, kontorhuse og butikker i hele Danmark.

Kontorbygning i Vejle.

“Alle vores produkter åbner nye muligheder. Gardinerne kan anvendes til både udsmykning, lydforbedring og et generelt større velvære. Det er vores mål at skabe et bedre indeklima – med noget for både øjne og ører.

Produktionen foregår i Vejle, så det er nemt at kommunikere og lige kigge forbi, for at få detaljerne på plads – og i denne tid gælder det om at spare transport fra eksempelvis Østeuropa og Fjernøsten. Kunderne er meget miljøbevidste i dag”.

Løsningerne fra Bolig-Art vælges også til indretning af stande på messer og udstillinger. Virksomheden har egen produktion samt showroom i Vejle. Se mere på www.bolig-art.dk

Kommuner vælger grønnere maskiner nu for at sikre CO2-målene i 2030

Ny lettere traktor fra Lindner kan reducere CO2-udslippet med over 20%

Danske kommuner skifter til grøn drift nu for at nå klimamålene i 2030 – og på maskinsiden er der flere muligheder for at reducere CO2-udslippet markant. En af de grønne nyheder på markedet er den kompakte traktor Lindner Lintrac 90, der vejer 1 ton mindre end tilsvarende traktorer og bruger 20-28% mindre brændstof:

”Selv med en så grøn profil fås traktoren med motorer på 102, 113 eller 136 hestekræfter”, fortæller Jesper Juhl fra DH Tools, der importerer Lindner. ”Sammen med den lave vægt er det især Vario gearkassen, der giver det lave brændstofforbrug. Gearene låses mellem 0 og 20 km/t – og igen når farten kommer over 20 km/t. Det sikrer et klart lavere CO2-udslip end en traktor normalt har”.

Kommuner går forrest med grønnere drift

Der løses mange opgaver med maskiner i kommunernes park- og vejafdelinger – og overgangen til en grønnere drift er i fuld gang:

”Vi oplever, at der i stigende grad anskaffes og planlægges med nyt materiel, der sparer brændstof eller kører på el. Her er Lintrac 90 et godt eksempel, og det samme er vores Green Clipper. En elektrisk græsklipper, der monteres på en traktor, og hvor en generator føder 8 separate elmotorer med hver sit skær”, forklarer Jesper Juhl.

Lettere maskiner, der kan det samme

Eldrevne maskiner vil præge fremtiden, men batteriteknologien skal udvikles yderligere for, at også elektriske traktorer kan blive en realitet:

”En traktor skal kunne trække, skubbe og drive redskaber i længere tid uden at gå flad for energi. Så den klimarigtige løsning nu for at spare CO2 er lettere maskiner, der kan det samme. Lintrac 90 er nem at køre, skåner underlaget ved at dreje på alle 4 hjul, og det lave dieselforbrug gør den interessant for mange kommuner. Vi har blandt andet leveret til Albertslund og Rudersdal”, siger Jesper Juhl fra DH Tools. Se mere på www.dhtools.dk og www.dhmuld.dk

Nyt berøringsfrit armatur til køkkenet

Kombinerer det hygiejniske og praktiske med flere designvalg

Nu er der godt nyt til køkkenhygiejnen med en sensorstyret vandhane, der kan betjenes uden at røre. Samtidig kan tuden trækkes ud, når der er brug for ekstra rækkevidde – og Atlas Neo Sensor armaturet fås i to designfarver, der matcher moderne køkkenstil.

Det nye armatur er udviklet for at kombinere tidens ønsker om tophygiejne med det praktiske arbejde i køkkenet. Alle kender situationen, hvor man står med snavsede fingre og forsøger at åbne vandhanen med albuen. Dette problem kan nu løses enkelt og effektivt med den berøringsfrie sensorfunktion.

Stopper spredning og styrker hygiejnen

God køkkenhygiejne starter ved armaturet – og med sin berøringsfri funktion er Atlas Neo Sensor med til at stoppe spredning af bakterier og andet, der kan skabe utryghed. Dels i dagligdagen, dels når der er gæster. Nu kan armaturet holdes fri for pletter, fingeraftryk og snavs, når der arbejdes i køkkenet.

I det praktiske arbejde giver armaturets udtrækstud fordele i forhold til en almindelig svingtud. Det er lettere at skylle vasken rundt langs kanten, og skal man fylde en gryde, der står længere væk, trækkes tuden bare ud.

Matchende designfarver

Atlas Neo Sensor er fremstillet af rent stål. Stilmæssigt er det tidløst og fås i to udgaver: Industrial Black, som er en matsort farve, samt i børstet stål. Dermed matcher armaturet langt de fleste køkkendesigns på markedet.

Se mere om det nye berøringsfri armatur til køkkenet på www.franke.com

Ny creme holder sikkert fast på protesen i lang tid

Stærk fastholdelse med ekstra klæbekraft – også på våde proteser

Nu er der en tryg og effektiv løsning til at holde tandproteser på plads. Protefix Premium er en ny creme, der løser det velkendte problem, hvor naturligt forekommende ændringer i kæben kan skabe hulrum under protesen. Ændringer, der sker langsomt og betyder, at tandprotesen mister det faste hold.

Den nye creme, der har mintsmag, er baseret på urter som myrra, salvie og kamille. Den er fri for konserveringsmidler og zinksalt – og har med sit indhold af E-vitamin en plejende effekt. Cremen giver en blød polstring mellem gumme og protese. Samtidig er klæbekraften så stærk og langvarig, at cremen også er effektiv på våde proteser – og lukker helt af for krummer.

Protefix Premium fås på apoteker. Mere information på www.maxipharma.dk

 

LivingBetter får nye investorer

Stærkt stigende efterspørgsel efter Ventilationsvinduer og de grønne indeklima- og energiløsninger, som LivingBetter A/S står for, kombineret med et uforløst stort internationalt potentiale, har ført til at ejerne bag selskabet har budt Hands On Mikrofonden og brødrene Torben og Allan Christensen inden for som investorer og medejere af virksomheden. Det betyder i første omgang en større kapitaltilførsel og siden en ejerandel på 40%.

”Det er meget glædeligt at vore nye investorer ser det samme potentiale i virksomheden, som vi selv gør, udtaler adm. Direktør Peter L. Clausen og fortsætter ”Godt indeklima og grønne energiløsninger er meget i fokus, men det er meget krævende at trænge igennem til markedet, selvom man selv syntes man står med verdens mest indlysende rigtige og konkurrencedygtige koncept. Det tager tid og det koster mange penge.

Vi er utroligt stolte over, hvor langt vi selv er nået med LivingBetter A/S, men indser også at involveringen i de meget store især almene renoverings- og nybyg-projekter vi i dag er leverandør til, kræver flere kræfter og dermed mere kapital.  Med Hands On Mikrofonden og Allan og Torben Christensen, som nye medejere får vi et utroligt solidt fundament for den videre udvikling af virksomheden både i Danmark og internationalt.

LivingBetter A/S blev grundlagt i 2012 af Irene Horn og Peter L. Clausen. Irenes mand Poul havde udviklet ventilationsvinduet og stod klar til at bringe produktet på markedet. Peter Clausen havde sammen med Christian Thing, som siden blev både investor og direktør i firmaet, startet firmaet Unidrain A/S og fået den virksomhed solidt etableret i markedet.

Peter Clausen fortsætter: ”Christian og jeg ved noget om at få en god opfindelse etableret i markedet. Det potentiale så vi med Pouls opfindelse, Ventilationsvinduet. Det har været en utrolig udvikling siden den spæde start for 10 år siden, men selv om der har været store udfordringer undervejs, har vi aldrig været i tvivl om, at markedet kom til at tage Ventilationsvinduet til sig. I 2016 lykkedes vi med at tilføre aftræksvarmepumper og løsninger med mekanisk udsug, som kunne energi-dokumenteres sammen med Ventilationsvinduerne, hvilket gjorde konceptet til en samlet løsning som byggeriet kunne bruge og herefter tog udviklingen fart.

At udnytte vinduerne i facaden til at forvarme den luft vi skal have ind i bygningen og samtidigt udnytte energien i luften til at lave varmt vand og varme af, det er en god opskrift på et økonomisk attraktivt, grønt og bæredygtigt koncept, som både store og små bygninger i renoveringsprojekter og nybyg kan have stor gavn af” slutter Peter Clausen af.

Hotel GO City, København, med LivingBetter

Direktør Jes Jensen bliver ny bestyrelsesformand og repræsenterer Hands On Mikrofonden. Han udtaler: ”LivingBetter er til dato fondens største investering. Vi har store forventninger til at selskabet vil udvikle sig meget positivt også i de kommende år. Timingen for at træde ind med kapital og viden er perfekt ift. den brede markedsaccept, som vi oplever firmaets produkter og løsninger nyder i markedet. Fondens formål er at hjælpe danske ideer og selskaber til vækst og LivingBetter anser vi for et perfekt match. Vi blev fra starten opmærksomme på, at her var en opstartsvirksomhed af en særlig kaliber med et fantastisk patenteret produkt og en engageret erfaren ledelse, som har styr på tingene. Vi glæder os rigtig meget til at hjælpe LivingBetter til næste niveau og se den unikke løsning udfolde sig internationalt” slutter Jes.

Torben og Allan Christensen får gennem deres selskab A&T C. Aps. en betydende aktiepost. De indtager begge en plads i bestyrelsen og kommer med stor international erfaring fra deres tidligere familievirksomhed Good Food Group A/S som de for 3 år siden solgte til Maj Invest. ”LivingBetter er også vores første selskabsinvestering og vi ser frem til at tage del i arbejdet med at udvikle virksomheden.” udtaler brødrene.

Peter L. Clausen fortsætter som adm. Direktør og Christian Thing som eksportdirektør.

For yderligere spørgsmål kontakt venligst Peter L. Clausen, plc@livingbetter.dk , 40389424 eller Jes Jensen, jesjensen@outlook.dk, 26461500.

Byg ekstra etager ovenpå uden at forstærke bygningen

 

Stålet i SkanDek etageelementer sikrer lettere konstruktioner,
som DTU-rapport dokumenterer er et bæredygtigt valg

Nu er der en sikker og langtidsholdbar løsning til de mange ejendomme, hvor der er givet tilladelse til at bygge en etage mere på – og hvor en traditionel konstruktion ville være for tung.

SkanDek etageelementer med stål gør det muligt at få en lettere konstruktion, der samtidig er stærk. Dermed kan der etableres 1-2 etager mere på toppen uden, at der skal foretages forstærkninger af bygningen eller af fundamentet.

Stålet gør forskellen

Løsningen fra SkanDek er specielt egnet, når der er brug for lette konstruktioner. Stålet i etageelementerne giver mulighed for et stort spænd og dermed større fleksibilitet. Ved et spænd på 10,80 meter er vægten fx blot 56 kg/m2. Samtidig er monteringstiden kort, og elementerne kan leveres med udsparing, fx trappegennemføring.

Dimensionering udføres efter de gældende danske normer i D5409, DS410, DS412 og DS446. Når elementer tilpasses med fx trappehuller, udføres der en individuel dimensionering.

Etageelementerne kan udføres, så de opfylder brandkravene i BR95. Kræves der ekstra brandmodstand, kan B530 og B560 overholdes ved montering af særlig brandbeskyttelse.

Life Cycle analyse fra DTU:
Elementer med stål er bæredygtige

Danmarks Tekniske Universitet har foretaget en Life Cycle Assessment af SkanDeks etageelement BD-30, og fordelene ved at bruge stål er klare i forhold til klimaaftryk og CO2-regnskab:

”Vores konstruktion er på grund af den lange levetid mere bæredygtig end ved brug af træ”, fortæller Peehr Svensson fra SkanDek. ”Vi bruger betydeligt mere energi i starten, hvor produktet fremstilles, men til gengæld holder stål i mere end 100 år – hvor der kan blive brug for at udskifte trækonstruktioner efter 40-50 år. Dertil kommer, at stålet kan tages ud af bygningen og smeltes om til nyt. Et skridt mod den cirkulære økonomi, som er et af byggeriets vigtigste mål i fremtiden”.

Yderligere information på www.skandek.dk

Nu åbner arkitekternes kreative legeplads

Evers slipper kreativiteten fri i Danmarks første work-showroom med klinker, fliser og mosaik

Onsdag-torsdag 12.-13. januar 2022 åbner Evers landets første showroom, der er indrettet som workshop med plads, værktøj og nye muligheder for at arbejde aktivt med hele Evers’ sortiment af klinker, fliser og mosaik. Det sker i hovedstaden, og med lokalerne på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle på Frederiksberg får arkitekter og andre med interesse for design og indretning en kreativ legeplads:

”I det nye work-showroom kan man kan se, føle, trykke, vride, vende og matche masser af klinker og fliser med hinanden – og sætte dem sammen med andre materialer som for eksempel træ”, fortæller Brian Løgstrup fra Evers.

”Vi ønsker at skabe et kreativt værksted, hvor hele sortimentet er tilgængeligt, og man kan undersøge kvaliteten af hvert enkelt produkt. Og her er hele skalaen – fra det mest eksperimenterende og nytænkende til helt enkle industrifliser. Alle tænkelige løsninger til køkken/alrum, bryggers, bad og andre vådrum”.

Tjek selv ind i det nye work-showroom

”Som udgangspunkt vil der ikke være Evers-medarbejdere til stede, og man tjekker selv ind i work-showroomet ved at scanne en QR-kode”, forklarer salgschef Brian Løgstrup.

”Er der spørgsmål eller brug for rådgivning, er vores konsulenter naturligvis klar. For eksempel i forbindelse med tilbudsgivning og licitationer, hvor der ofte er fokus på økonomi. Her kan vi i kraft af det store sortiment altid finde alternativer, der matcher stilmæssigt, men giver projektet et andet prisniveau”.

Evers valgt til markante projekter

Netop det store sortiment med f.eks. den franske prestigeklinke Winckelman og Gails fliser til svømmehaller, har sammen med Evers’ knowhow og service resulteret i flere markante projekter:

”En af de krævende kreative processer, som vores nye team har været med i, er det nye luksuriøse Hotel Alsik på Sønderborg Havn. Her er der Evers klinker overalt, blandt andet i spa og badekabiner”, siger Brian Løgstrup.

”Generationernes Hus med mennesker i alle aldre er et andet spændende nyt projekt, der har valgt Evers. Og ligeledes i Aarhus er vi stolte af den omfattende renovering, som den fredede svømmehal, Badeanstalten Spanien, har fået med vores fliser.

Der udføres også renoveringer i mange boligforeninger, som Evers leverer til i kraft af vores lange erfaring med lejligheder. Vi hjælper i disse tilfælde både entreprenører og foreninger med idéer, prøver og mock-ups, så de kan træffe de rigtige valg – og de vil også få glæde af det nye work-showroom”, siger Brian Løgstrup.

Dokumenteret kvalitet til certificerede byggerier

Evers’ rådgivning omfatter også teknisk dokumentation og miljødokumentation. Samtlige produkter har EPD miljødeklaration og kan dermed indgå i certificerede byggerier som DGNB og BREEAM. Kunderne vejledes også om fremtidig drift og vedligehold af det færdige projekt.

Se mere på www.evers.dk