Nyt elegant inventar til udeliv med kvalitet

Stilren serie til byrum, parker og andre offentlige arealer

Nu lancerer Udeinventar.dk en ny serie af udendørs møbler og inventar i stilrent design og produceret med træsorter, der matcher det nordiske klima.

”Med det nye program tilbyder vi elegante og tidløse udeprodukter, der er velegnede til brug på mange typer af offentlige arealer”, fortæller direktør Jess L. Pedersen.

Bag den nye virksomhed Udeinventar.dk står Dano Mast A/S, der er kendt for sin produktion af flagstænger og siden 1960’erne har stået for solid kvalitet og god service.

Bæredygtige valg, der gavner miljøet
Alt produceres i Europa, og derfor kommer de nye inventarserie til Danmark med den kortest mulige transportvej. Samtidig er tropisk træ valgt fra:
”Robusthed og holdbarhed er alfa og omega for os, og vi mener, at træsorter som fyr, eg og gran har den bedste holdbarhed på vores breddegrader”.

Alsidigt program i stilrent design
Den nye serie af omfatter bænke, borde, plantekummer, affaldshåndtering og cykelstativer. Inventar som med deres design og materialer giver byrum og parker et stilfuldt udtryk, der holder i mange år.

Service og projektrådgivning
Den gode kundeservice, der altid har vægtet højt hos Danomast, er taget med hos Udeinventar.dk
Det gælder også rådgivning, hvor kunderne og deres organisation guides gennem købsprocessen, når der skal investeres i inventar til et projekt.

Se mere på www.udeinventar.dk

Esbjergs ældste produktionsvirksomhed får nyt navn

Med mere end 130 år på bagen, har Esbjerg Farve- og Lakfabrik A/S sat sit aftryk i rigtig mange lande.

Vi er pænt repræsenteret i 12 lande og leverer til flere. Med udviklingen på det internationale marked udgør eksporten nu 40 % af omsætningen. Det internationale eventyr har ikke kun medført succes, men også udfordringer.

Én af de udfordringer er vores navn, det er ikke nemt at udtale og huske, når man bor udenfor Danmark – derfor hedder vi nu EFApaint A/S. Med vores nye og internationalt klingende navn fortsætter vi den internationale rejse og stadfæster virksomhedens brand.

Nyt navn
”Vores tidligere navn fortæller hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad vi laver. Det er en del af vores identitet. Det er faktisk kun de nordiske kunder, der forstår navnets ordrette betydning. Navnet er både langt og besværligt for mange af vores internationale kunder at udtale – og ikke mindst at huske. Vi vil gerne være ”top of mind”, uanset hvilket land vi befinder os i.” fortæller Kjeld Clausen, direktør for EFApaint A/S. ”Det kræver først og fremmest et navn, der fungerer i internationale munde, men også et navn der er kort, og let at huske. Vi har valgt at kalde vores virksomhed EFApaint fremadrettet, og vi synes at EFApaint lever godt op til de kriterier.”

Rød tråd i produkterne
EFApaint har i samme forbindelse valgt at skabe den røde tråd i hele produktprogrammet. Alle produkter får inkluderet EFA i deres navn, som vi kender det i dag fra EFAdeck, den populære gulvmaling til industrien og det professionelle marked. Hvert enkelt produkt kommer således til at stå tydeligt som en del af EFA-familien og være genkendeligt uanset produkttype.

En fremtidsorienteret familie
”EFApaint er en familieejet virksomhed og familiens ønske er at sikre virksomhedens fremtid og samtidig at beholde vores stærke rødder”, fortæller Jørgen Lægaard, bestyrelsesformand for EFApaint A/S. ”Vi er glade for det nye navn og logo. Det udtrykker vores position som markedets førende spiller i udvikling og produktion af nicheløsninger, baseret på vores tekniske kompetencer indenfor overfladebehandling. Det nye logo symboliserer processen i at udvikle maling på flere stadier; fra idé, til udviklingen i laboratoriet og produktionen, test og til produktet til sidst tages i brug af kunderne.”

Som Esbjergs ældste produktionsvirksomhed er vi allerede godt i gang med at indtage det internationale marked og med det nye navn, EFApaint, vil vi præsenteres som den professionelle samarbejdspartner – både ved eksisterende og nye kunder. Ambitionerne er store og de vestjyske rødder skal plantes rundt omkring i verden.

Yderligere information:
Kjeld Clausen, Adm. Direktør – Tlf.: +45 22226402 – Mail: kc@efapaint.dk
Jørgen Lægaard, Bestyrelsesformand – Tlf.: +45 28447150 – Mail: jl@laegaard.org

Beskyt hjemmet mod lopper og flåter

Ny spray stopper lopper, loppelarver og flåter i op til 6 måneder

Nu er der godt nyt til hundeejere, der har brug for effektiv beskyttelse mod lopper og flåter. HomeGard er en ny spray, som er udviklet af Frontlines veterinæreksperter – og hvor en behandling i hundens omgivelser hurtigt bekæmper flåter, lopper og loppernes larver. Virkningen kan vare i op til 6 måneder, hvor der ikke udklækkes nye lopper i hjemmet.

Slaget mod de ubudne gæster skal netop vindes i hjemmet, for det er lidt af en vandrehistorie, at lopper springer fra dyr til dyr! Fakta viser, at 95% af alle loppeproblemer skyldes æg, larver og pupper i hjemmet.

 Sker hvor din hund færdes
Når en hund får lopper, sker det som regel på de steder, hvor den færdes. Den kommer til at røre ved loppepupper, som udklækkes til lopper og springer på hunden. Her suger de blod, og en enkelt hunloppe kan lægge op til 50 æg om dagen. Æg, der vil falde af hunden i dens hjemlige omgivelser, hvor de udvikler sig til larver og senere pupper.

Loppelarver vil søge væk fra lyset og skjule sig, hvor der er skygge, f.eks. under møbler. Derfor er det – foruden at bruge den nye spraybehandling – vigtigt at støvsuge grundigt overalt. Specielt i sprækker ved fodpaneler, på alle møbelbetræk og de steder, hvor hunden kan lide at opholde sig.

Sådan beskyttes hjemmet effektivt
Frontline HomeGard spray rækker til behandling af op til 70 m2. Den anvendes til behandling på de områder i hjemmet, hvor din hund færdes. For maximal beskyttelse anbefales det at supplere behandlingen med et loppe- og flåtmiddel direkte på hunden.

Frontline HomeGard fås bl.a. hos dyrehandlere, matas og på apoteket. Se mere på www.altomfrontline.dk

Bliv klar til at håndtere vinterens glatte føre

Ny serie af saltspredere fra Cosmo præsenteres bl.a. på Have & Landskab 2021

Nu er der nyt til alle, der har brug for at være klar til effektiv glatførebekæmpelse af veje og udendørs arealer.

Midt i sommertiden med sol og høje temperaturer er Flex Trading på vej med en helt ny serie af saltspredere, der introduceres på messen Have & Landskab 2021 i Slagelse fra 25. til 27. august.

Sprederne kommer fra den Italienske fabrik COSMO, som blev grundlagt i 1986 og siden 1992 har designet og produceret spredere med beholderkapaciteter fra 60 til 8.000 liter.

4 modeller – mange muligheder

På det danske marked introduceres 4 modeller: En liftophængt med 385 liters plastbeholder og spredebredde 1-14 meter. Trækkes fra traktorens PTO med den medfølgende aksel.

En bugseret model med 270 liters plastbeholder og spredebredde 1-14 meter. Den trækkes af hjulene via en gearkasse. Alle sprededele og bolte, der kommer i direkte berøring med beholderens indhold, er fremstillet i rustfrit stål.

Dertil kommer to universalmodeller, der leveres med 60 liters beholder i enten plast eller rustfri stål, har en spredebredde på 1-6 meter og trækkes af hjulene via en gearkasse. Begge modeller kan hurtigt omstilles fra håndført skubbe/trække model – til at blive trukket af traktor eller ATV.

Nyhederne vises på Have & Landskab 2021

Flex Trading udstiller traditionen tro på messen Have & Landskab, hvor man i 2021 har stand E-24 på fagskolen ZBC, Jernbjerggaards arealer i Slagelse:

”Vi glæder os til igen at vise hele vores maskinprogram – nu med de nye saltspredere – og til at møde vores brugere og forhandlere. Det giver os mange værdifulde input, især fra brugerne, og det ser vi meget frem til efter sidste års aflysning af Maskiner under Broen”, siger Kresten Andreasen fra Flex Trading A/S.

Virksomheden fra Randers er importør og distributør af maskiner og reservedele til brug i haven og parken samt reservedele og udstyr til landbrugets marker og indendørs anlæg.

De nye Cosmo spredere er med i det kommende Have- & Parkkatalog Efterår 2021, der udkommer medio august. Kataloget kan hentes hos Flex Tradings forhandlere eller på www.flextrading.dk

Hej Google, tænd emhætten!

Ny stemmestyring i køkkenet med Thermex Voicelink teknologien

Nu reagerer emhætten straks, når man taler til den: Tænd og sluk, sugestyrke, arbejdslys og stemningslys i køkkenet kan styres med Voicelink. Den nye stemmestyring fra Thermex er lanceret til flere typer af emhætter og virker med den kendte Google-assistent.

Stemmestyring bliver stadig mere udbredt, og ved at tale til emhætten slipper man for at fjerne sine måske fedtede eller våde hænder fra madlavningen. Ønsker man ikke at bruge den nye funktion, kan man i stedet bruge den trådløse fjernbetjening i rundt design med magnet på bagsiden. Eller styre emhætten fra mobil eller tablet med den tilhørende app til både iOS og Android. I app’en kan ses, hvornår filteret skal renses.

Emhætten tænder,
når kogepladen bruges

Emhætten kommunikerer trådløst med de øvrige Link-produkter fra Thermex. For eksempel kan den tænde automatisk ved brug af kogepladen – og arbejde sammen med boligens øvrige ventilationssystem. Dermed opnås en balanceret ventilation og et behageligt indeklima, når emhætten er i drift.

De nye emhætter fås med lys i flere forskellige farver og kan dermed skabe stemning i køkken/alrummet, når de ikke er i brug. Denne funktion er også stemmestyret. Selve arbejdslyset over kogepladerne kan finjusteres i styrke og farveskala.

Udviklet i Danmark

De stemmestyrede emhætter er udviklet hos Thermex i Hjørring: ”Processen har varet godt 3 år, hvor især arbejdet med at få de nødvendige godkendelser fra Apple har krævet stor tålmodighed”, fortæller virksomhedens ingeniør Morten Sørensen.

Systemet markedsføres under navnet Thermex Voicelink og findes i alle nye modeller i Blueline-­serien – både skrå emfang og modeller integreret i loft eller overskab. Trenden går klart i retning af intelligente hjem, og derfor vil den nye teknologi i fremtiden findes i flere andre produktserier. Se mere på www.thermex.dk

Ny pæleboremaskine på batteri klarer op til 155 huller Ø150 mm på en opladning

Makita DDG460 med kraftfuld 18V LXT® teknologi
borer huller med diameter op til 200 mm

Nu er det hurtigt og let at bore huller i jorden til stolper, hegnspæle, ved byggeopgaver og plantning af træer og buske. Med pæleboremaskinen DDG460 udvider Makita sin kendte serie af 18V batterimaskiner med den markedsledende LXT-teknologi.

Den nye maskine er stærk og brugervenlig med kulfri motor og 2 gear. Det lave gear arbejder med omdrejninger op til 350 pr. minut – det høje op til 1.400. Sammen med drejningsmomentet på op til 136 Nm gør det maskinen så kraftfuld, at den problemfrit borer huller med en diameter på op til 200 mm.

Arbejder længe og effektivt

Som med andre batterimaskiner er det vigtigt, at der kan arbejdes igennem uden for mange batteriskift eller opladninger. Den kulfri motor er med til at sikre en lang driftstid, og Makita DDG460 klarer op til 155 huller Ø150 mm på 2 stk. fuldt opladede 18V batterier på 6 amperetimer.

Under arbejdet sørger 2 LED-lamper for lys på mørke steder. Det er let at køre den anden vej med boret, hvis det sætter sig fast – og overbelastningssikringen slukker for motoren, hvis man støder på alvorlige forhindringer i jorden som fx store sten.

Pæleboremaskinen har en borepatron på 2-13 mm. Der kan tilkøbes flere forskellige jordbor samt en forlænger ved behov for ekstra dybde. Med en vægt på max 8,6 kg er maskinen nem at håndtere – og Extreme Protection Teknologien, XPT, giver ekstra beskyttelse mod støv og fugt, som er uundgåeligt ved arbejde i jorden. Se mere på www.makita.dk

Ny stærkere serie af bits

Impact Premier bits af specialfremstillet stål er hårdere,
klarer et højt moment og er mere fleksible

Nu er der sikre fordele til brugere af kraftfuldt el-værktøj med højt drejningsmoment: Impact Premier er Makitas hidtil stærkeste serie af bits og fastgørelsestilbehør designet til slagskruetrækkere. Bits, der klarer maximal belastning.

Styrken ligger i det nye materiale – en specialfremstillet ståltype med en særlig varmebehandling. Resultatet er en forbedret hårdhed, der øger momentværdien (Nm), så de nye bits uden problemer kan håndtere de høje drejningsmomentkrav hos professionelle brugere inden for alle brancher. Samtidig er bitspidsernes præcision øget, så hver bit går endnu dybere i skruerne.

Fleksibilitet i bitholderen
øger holdbarheden

Den magnetiske bitholder til Makita Impact Premier giver ekstra holdekraft og er samtidig fleksibel: Konstruktionen er udformet, så bitholderens torsionsafsnit vrides under belastning. Dette tager trykket af bitspidsen og øger derfor holdbarheden ved brug i værktøj med højt drejningsmoment.

Impact Premier serien findes i 2 forskellige bitssæt samt enkeltvis. De har alle farvekoder, så det er nemt at vælge den rigtige bit under arbejdet. Den magnetiske bitholder sælges separat. Se mere på www.makita.dk

Ny generation af energibesparende vinduer

Nu kommer vinduessystemet STM Tinium i træ/alu i Energistyrelsens bedste energiklasse og derfor med højeste statstilskud.

STM Vinduer har udviklet en ny generation af sine energibesparende træ/alu vinduessystemer – og fra mandag 15. marts får den langelandske vinduesfabrik registreret STM TINIUM på øverste hylde i Energiklasse 2 i statens Bygningspulje.

– Det er et markant fremskridt, og vi har store forventninger, fordi certificeringen i Energiklasse 2 udløser det højeste energitilskud til de boligejere, der søger. Derfor er det vigtigt med denne opgradering, så vi er med helt fremme i feltet, forklarer adm. direktør Finn Methmann, STM Vinduer.

Det nye vinduessystem, STM TINIUM, erstatter TINIUM 2020/2020+, der er certificeret i Energiklasse 1 i Bygningspuljen, og udløser mindre i statstilskud.

Lysindfald og varmetilskud  

STM Vinduer er kendt for sit design med slanke profiler, den vedligeholdelsesfrie kompositfals og brug af knastfrit fyrretræ. Dette går igen i STM TINIUM, der er opgraderet med forbedrede energimæssige egenskaber, som blandt andet sikrer stort lysindfald og dermed ekstra varmetilskud til boligen.

– Vi har forbedret kvaliteten på træ/alu-elementerne og forventer et travlt år. Det er bemærkelsesværdigt i en branche, der kører stærkt, og hvor konkurrencen om kunderne er hård.

675 mio. kr. at gøre godt med

Bygningspuljen, der administreres af Energistyrelsen, er i år på mindst 675 millioner kroner. Der åbnes for nye ansøgninger her i foråret, og pengene fordeles efter først til mølle-princippet, hvilket skal tages meget bogstaveligt:

I 2020 var der 245 millioner kroner i puljen, og der blev givet 5.420 tilsagn om støtte. Men der kom godt 18.000 ansøgninger, så interessen er stor, og mange søgte forgæves. Dette er årsagen til, at Bygningspuljen, som fortsætter til 2026, har fået flere midler at gøre godt med til energiforbedringer.

– Vinduer er oplagte. STM TINIUM har en U-værdi på 0,75, og det betyder, at det er i den gruppe af vinduessystemer, der holder bedst på varmen, siger Finn Methmann.

Øremærket helårsboliger

Bygningspuljen er målrettet helårsboligejere, blandt andre private husejere, ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boligforeninger, kollegier, interessentskaber og udlejere. (Tilskuddet er skattefritaget for private boligejere).

– Betingelsen for at få del i tilskudsordningen er, at ansøgere først kan gå i gang med energiforbedringerne, når de har fået tilsagn om støtte fra Bygningspuljen, oplyser Finn Methmann.

Formålet med Bygningspuljen er at nedbringe energiforbruget og omstille til en grønnere varmeforsyning i helårsboliger i Danmark.

Nu kan 2.500 desinficere hænder uden at røre

Ny berøringsfri dansk spritdispenser har ekstra høj kapacitet

Hvordan sikrer man god håndhygiejne i indendørs områder, hvor der færdes mange mennesker? Den danske virksomhed Trepol lancerer nu en effektiv løsning med en ny, berøringsfri spritdispenser – Svanen – hvor designet sikrer præcis dosering af håndsprit fra 5 liters dunke i en aflåst mobil stander.

Doseringen kan justeres. Vælges Sundhedsstyrelsens anbefalede 2 ml. hånddesinfektion pr. gang, er kapaciteten på hele 2.500 doser før, at der skal skiftes dunk. Det sparer arbejde for personalet, som ofte har ekstra opgaver på grund af corona.

Batteri til 300 timer

Den nye spritdispenser kan tilsluttes el-nettet eller køre på sit batteri, hvor en opladning holder i ca. 300 timer. Denne fleksibilitet, samt de 2 hjul, gør dispenseren nem at opstille og flytte efter behov.

Kvalitet efter dansk designtradition

Trepol, som er mest kendt for sine emfang / emhætter til det eksklusive køkken, bygger på dansk designtradition og stiller høje krav til funktionalitet, æstetik og kvalitet. Produkterne fremstilles på egen fabrik i Odense.

– Samtidig sætter vi en ære i udvikle intelligente løsninger som den nye berøringsfri spritdispenser, fortæller Per Puck fra Trepol.
– Produkter må gerne se godt ud samtidig med, at de er effektive. Og med Svanen kan man møde kunder og gæster professionelt og hygiejnisk.

Mere information på www.trepol.dk

257 år gammelt russisk trick giver boligforeninger sundt og billigt indeklima

Nu kan boligforeninger spare mange penge ved at renovere med utætte vinduer, som gør ventilationsanlæg og genhusning overflødige.

Det lyder tosset. Hvorfor skulle man erstatte gamle vinduer med nye, som ikke er tætte? Men det er præcis, hvad flere boligforeninger gør, og det sparer dem for mange penge. De utætte vinduer er desig­net til at slippe så meget luft ind, at de effektivt erstatter mekanisk ventilation.

Mange vinduer kan fås med venti­ler til frisk luft. Men de slipper ikke nok luft ind. Og om vinteren, hvor udluftning er vigtigst, lukker man­ge beboere for dem, for at undgå træk. Derfor bruger Ventilationsvinduet det gamle russiske trick fra Vinterpaladset i Sankt Petersborg.

Fanger tabt varme

Tricket går ud på at fange varmen, som normalt forsvinder ud gennem vores vinduer. Med Ventilationsvinduer genvinder man effektivt den tabte varme i frisk luft. Luften slip­per ind i bunden af vinduet og sti­ger til vejrs, når den bliver varmere. I toppen af vinduet kommer den ind i så store mængder, at beboerne al­drig selv behøver at lufte ud.

Men luften skal også ud igen. Det klarer de eksisterende aftræk i køkken og bad så godt, at der ikke skal installeres andet end vin­duer. Derfor kan boligforeninger blive fri for at genhuse beboere. Ventilationsvinduerne kræver ikke strøm. Men de kan suppleres med en centralt placeret varmepumpe, som skærer endnu dybere i energiforbruget.

I flere hundrede boliger

Boliger med få vinduer kan også opnå fordele. Horn Group har brugt konceptet til altandøre i Andelsboligforeningen Thomas Laubs Gade 5-9 på Østerbro – en del af Københavns Klimakarré:

“Vi frygtede nedhængte lofter og støjende ventilationsanlæg. Derfor er vi blevet positivt overraskede over den diskrete, effektive løs­ning. Altandørene og vinduerne ser almindelige ud, men jeg skal love for, at de gør en forskel,” fortæller formand Bjarne G. Pedersen.

Ventilationsvinduet er lige nu med i aktuelle projekter med 3.000 boliger – både nybyggerier og renoveringer – bl.a. for Boligforeningen Sjælland, Frederikshavn Boligforening og Bo-Vest.

Teknologisk Institut har påvist, at effekten er god nok til, at det sjældent kan betale sig at installere mekanisk ventilation.

Se mere på ventilationsvinduet.dk