Nyhed fra Bernards er kraftig arbejdsmaskine med 7.500 Watt AC-motor og topfart på 50 km/t
Nu lancerer Bernards en ny elektrisk 4×4 ATV med størrelse og styrke til krævende opgaver i al slags terræn. Et 72 V Lithium-ion batteri på 100 Amperetimer sikrer, at elmotoren på 7.500 Watt har en rækkevidde på op mod 60 km, og der er indbygget lader som i en elbil.
Motorens kraftige moment på 2,5 Nm og maskinens servostyring giver problemfri kørsel på marker og grusveje, i skov eller sand. Maskinen vejer 185 kg, og er terrænet blødt, aktiveres differentialets spærreknap, så for- og bagtøj låses.
Ved arbejdsopgaver kan den nye ATV trække trailer, rive, planér rive, slagleklipper m.v. – er udstyret med spil – og klarer stigninger på op til 30 grader.
Voksen el-model
4×4 ATVén fra Bernards er en voksen el-model, hvor H/L gearkassen har 2 fremadgående – og 2 bakgear. Gasstøddæmperne, der er justérbare i både tryk og fjeder, er med til at sikre de gode køreegenskaber. Offroad-hjul med alufælge samt stålplader under bunden er standard.
Topfarten ved kørsel uden træk er 50 km/t, og et elektronisk display viser bl.a. maskinens hastighed, antal kørte km, 4-hjulstrækket og batteriets strømniveau. Der er ryglæn, aflæggerplads og god komfort med plads til en passager.
Toyota AC-motor og styreboks
Den nye 4×4 ATV er en idéel arbejdsmaskine til både professionelle og private. Den har Toyota styreboks, som sikrer nem og komfortabel kørsel. AC-motoren – ligeledes fra Toyota – kan ved spidsbelastning yde helt op til 25.000 Watt, og denne kombination af styreboks og motor anvendes også i Toyota gaffeltrucks.
Bernards importeres og forhandles i Danmark af R.C. Holm A/S, som uden beregning samler og klargør den nye 4×4 ATV. Se mere på www.rcholm.dk