Nye Vespa scootere skruer op for køreglæden med tanke for miljøet


Det italienske design-ikon lancerer nye teknologier og grønne forbedringer

Nu er der igen gode nyheder til alle, der vil nyde friheden og komme hurtigt gennem trafikken, selv når der er trængsel. Vespa scooteren er videreudviklet, og de nyeste modeller skiller sig markant ud som det smarte, sjove og grønne valg af transport.

De elegante køretøjer fra Piaggio byder på nye teknologier og motorer, der både øger sikkerheden og skåner miljøet ved at køre længere på literen og have de hidtil reneste emissioner.

Den klassiske Primavera
En af Vespas store klassikere er Primavera, der har været et symbol på stil og frihed siden 1968. Nu byder det nye modelprogram på al den moderne teknologi, der skal til for at løfte køreglæde, sikkerhed og miljø-venlighed op på topniveau.

Dels med et stærkere frontophæng, 11˝ hjul, ABS-skivebremser, ny digital instrumentering med tripcomputer og LED kørelys. Dels med nye motorer, der nu kører op mod 49,0 km på literen og samtidig har en renere udstødning, som lever op til den skrappe Euro4 norm.

Mobilitet på den sjove måde
Glæden ved den høje mobilitet kendetegner alle Vespa scooterne, der også omfatter modellerne Sprint, GTS Touring og GTS SuperSport. Det er sjovere at komme hurtigt frem, selv gennem tætpakket storbytrafik, og ude i landområderne er scooteren også interessant. Den slår den kollektive transport i fleksibilitet og er økonomisk i drift med sit lave benzinforbrug og hele 10.000 km mellem service-eftersynene. Et attraktivt valg til og fra arbejde.

Følg kørslen på mobilen
De nye Vespa scootere har også mobilteknologi. Ved at koble sin smartphone på Vespa Multimedia Platformen kan man følge kørslen tæt og se alle data: Hastighed, omdrejninger, acceleration, brændstofforbrug, dækslid registreret af sensorer – og meget mere. Yderligere info om Vespa-programmet og nærmeste forhandler på www.tmp.dk

Plant nye træer med Mandalay havemøbler

Udvider samarbejdet med det bæredygtige Trees4Trees
program, der sikrer aktiv støtte til skovbruget

Nu er der en ny mulighed for at handle mere bæredygtigt, når boligen indrettes. Møbler af smukke eksotiske træsorter er populære – og derfor har ansvarlig skovdrift med respekt for naturens ressourcer stadig større betydning i blandt andet Asien.

For at støtte denne bæredygtige udvikling har den danske havemøbelvirksomhed, Mandalay, indgået samarbejde med Trees4Trees i Indonesien. En nonprofit organisation, som med lokalbefolkningens hjælp genplanter træer – og dermed styrker skovbruget.

Hvordan fungerer Trees4Trees?

Indonesien har gennemført reformer for bevarelse og genplantning af landets skovområder. Regeringen kontrollerer al skovhugst, og for hver kubikmeter træ der fældes, genplanter staten et træ. Dette bliver i sidste ende til mere træ end, hvad der fældes.

Denne indsats udvider Mandalay nu i kraft af samarbejdet med Trees4Trees. Det betyder, at der ud over statens genplantning plantes et ekstra, nyt træ for hver kubikmeter træ, der fældes til produktionen af Mandalays møbler.

Hvor står dit træ?

– Hver gang vi sælger et møbelsæt, hvor minimum bordpladen er i teak, modtager kunden et unikt WIN-nummer og certifikat udstedt af Trees4Trees, fortæller direktør Jakob Risvig Skov fra Mandalay. – Ud fra nummeret kan man på organisationens hjemmeside, trees4trees.org, finde præcis den placering, hvor ens træ er plantet – og hos hvilken bonde.

Genplantningerne i Indonesien starter hvert år i november samtidig med regntidens begyndelse. Inden da er alle kimplanter blevet fordelt – gratis – til landmændene i lokalområderne. Landmændene har gennemgået et grundigt undervisningsforløb i korrekt og bæredygtigt skovbrug, så træerne får de bedst mulige forhold.

Sikrer fremtiden
Trees4Trees underviser ikke bare bønderne, så de kan få det bedst mulige udbytte til deres familier. Man arbejder også på skoleniveau, hvor børn lærer om træernes bidrag til at mindske CO2, forbedre vandkvaliteten og jordbundsforholdene. Som afslutning på undervisningen plantes der træer på skolen sammen med børnene. Og efterfølgende kommer organisationen på besøg og taler med børnene om deres træer og pasningen af dem.

– At gå ind i Trees4Trees samarbejdet er et vigtigt valg for os, siger Jakob Risvig Skov. – Det bidrager både til miljøet og til den økonomiske udvikling i lokalområderne, og vi ønsker naturligvis at opretholde og passe på de skovområder, vi opererer i. Nu kan vi give noget tilbage, der ikke alene hjælper miljøet, men også lokalbefolkningen og den enkelte bonde. Træet bliver en ’pensionsopsparing”, som bonden passer på og kan sælge senere hen.

Se mere på www.mandalay.dk

Beskyt kæledyrene mod orm på ferierejsen og i hverdagen

Dyrlægen kan rådgive om forebyggelse og risiko for parasitangreb både sydpå i Europa – og i de hjemlige omgivelser

Hvad skal man gøre for sit kæledyr, når medierne fortæller, at den franske hjerte/lungeorm er kommet til Danmark og kan være livstruende for hunde? Hvordan med andre former for parasitter som bændelorm og spolorm? Og er det ikke katte, der oftest får orm, fordi de som rovdyr jager mus og fugle i naturen?

Spørgsmålene er mange, når man vil passe godt på sit kæledyr, og ét svar fjerner tvivlen: Det er vigtigt at komme regelmæssigt til dyrlæge og få sin hund eller kat undersøgt, så den rigtige diagnose kan stilles. For et sundt kæledyr, der ikke færdes på steder med risiko for parasitangreb, behøver kun behandling i særlige situationer.

Ferierejsen kan være en risiko
En af de særlige situationer er ferierejsen, hvis man tager sit kæledyr med ned i Europa. Her kan man komme til steder, hvor hunde introduceres for parasitter, der kan gøre dem rigtig syge og i værste fald slå dem ihjel. Derfor vil dyrlægen ofte anbefale ormebehandling f.eks. under og efter rejsen.

Der er flere vigtige grunde til at forebygge udbredelsen af orm – ud over at sikre kæledyrets egen sundhed. Behandlingen beskytter også mod, at andre hunde og katte smittes, samt at orme og parasitter kan overføres til mennesker og gøre os syge.

Smitte i hverdagen?
Når katte færdes ude, bringer deres jagtinstinkt dem ofte i nærkontakt med fugle, gnavere, snegle m.fl. Derfor har op mod 50% af alle udekatte orm, og det kan være svært at opdage, hvis de ikke går på deres bakke indendørs.

Udbredelsen af orm hos voksne hunde ligger på mindre end 10%. Her stiger risikoen ved luftning på populære steder som i parker og lignende, hvor mange hunde færdes, samt når man mødes til hundetræning, agility m.v.

Hvalpe kan fødes med orm og både hvalpe og killinger kan få orm via modermælken. Derfor bør behandling gives tidligt i livet og så længe de får mælk.

Ny effektivitet med ét batteri til alt akku-værktøj

HiKOKIs nye MULTI VOLT 36V passer også i 18V maskiner

Nu er det både nemmere og mere effektivt at arbejde med akku-værktøj. De nye MULTI VOLT 36V batterier fra HiKOKI passer også i 18V maskiner, hvor de giver ’dobbelt-op’: Et 2,5 Ah batteri svarer i driftstid til 5,0 Ah.
MULTI VOLT har samme størrelse og vægt som de nuværende 18V batterier. De skifter automatisk mellem 36V og 18V i forhold til maskinen – og løser krævende arbejdsopgaver.

Slagnøgler med kraft og frihed
De nye MULTI VOLT slagnøgler WR36DB (1/2”) og WR36DA (3/4”) fra HiKOKI giver mekanikere så meget kraft, at brug af slagnøgler på luft er fortid.
Slagnøglerne har med 1.050 Nm/1.100 Nm det højeste moment i deres klasse – og fri for slanger og ledninger, der ligger i vejen på værkstedet, er arbejdet både hurtigere og mere effektivt.

Kulfri kvalitet og 3 års garanti
I bygge- og anlægsbranchen er boremaskinen DS36DA en topsælger. Med et moment på 138 Nm og op til 2.100 omdrejninger/minut klarer denne kraftfulde 36V maskine 102 mm træ og 16 mm stål.
Ladetiden er blot 32 minutter – og som i meget HiKOKI elværktøj er motoren kulfri. Det fordobler motorens levetid, minimerer vedligeholdelsen og giver op til 30% længere driftstid på en opladning. Et MULTI VOLT batteri kan oplades 1.500 gange.
HiKOKI giver 3 års garanti på alt el-værktøj, batterier og ladere. Se mere på www.hikoki-powertools.dk

Hvordan vælger man motorsav?

Gode råd om størrelse, udstyr – og ikke mindst sikkerhed

En motorsav er et seriøst stykke værktøj, og det kræver nogle overvejelser inden køb. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, hvad behovet er. Hvad skal du bruge en motorsav til, og hvor tit kommer du til at bruge den? Tager du ud og fælder træer, sanker du brænde eller er det mere på hjemmefronten, du har brug for ekstra kræfter til at skære i træ?

Valgmulighederne er mange. Fra store, stærke professionelle save til arbejde i skoven til små save, der er lette at bruge i ny og næ. Derfor er det en god idé at spørge forhandleren til råds om alt det tekniske og praktiske med motorsaven – herunder sikkerheden og hvilket udstyr, der beskytter bedst under arbejdet.

Sikkerhed og styrke

For uanset dit valg af motorsav er sikkerheden det allervigtigste. Sørg for at tjekke, at saven har de nødvendige sikkerhedsfunktioner som kastbeskyttelse, kædebremse, højrehåndsværn og kædefanger.

Er begge savens håndtag tilstrækkeligt beskyttede mod vibrationer? For vibrationer vil hurtigt gøre dig træt, og det er altid en risiko med ’powertools’.

Hvordan virker saven?

Erfaringen viser, at det fra starten er en fordel at vælge en motorsav med mange kræfter. Mange førstegangskøbere foretrækker ellers en sav med begrænset styrke, og kommer så til at fortryde det under arbejdet. Det afgørende er dog at vælge en sav, du kan styre!

Tjek de tekniske ting: Er luftfiltersystemet udformet, så det ikke tilstoppes af savsmuld? Er saven enkel at efterse og vedligeholde? Findes der en god brugsvejledning? Saven kører på moderne alkylat benzin, som skåner brugeren og miljøet.

Service og det vigtige sikkerhedsudstyr

Kan forhandleren vise dig, hvordan saven virker? Lade dig prøve den? Og kan du få nyttige brugsvejledninger som film eller brochurer? Tjek også, om forhandleren tilbyder teknisk service på saven med reservedele og tilbehør.

Sikkerhed har højeste prioritet. Kan du købe det nødvendige udstyr hos forhandleren? Hjelm med øjenbeskyttende visir og høreværn er et must. Det samme er sikkerhedsbukser med savværn, gode handsker og et par støvler med sikkerhedssnude og skæreindlæg.

Der er flere råd om valg af motorsav og sikkerhedsudstyr på www.jonsered.dk