Slip for dug og kondens på vinduerne

Kondens kan dannes både indvendig og udvendig
– hvordan løses problemet?

Når lyset strømmer ind i boligen, kan man få en kedelig overraskelse og stå op til duggede ruder – også selv om vinduerne er med energiglas.

Udvendig kondens dannes ofte i forårsmånederne, fordi ruderne køles ned i den kolde nat og varmes langsommere op end udeluften, når det bliver morgen. I virkeligheden viser dug på ydersiden af ruderne, at de isolerer perfekt, og den forsvinder af sig selv. Det kan glarmesteren fortælle mere om ved en uforpligtende gennemgang af dine vinduer.

Indvendig kondens:  Pas på indeklimaet

Indvendig kondens på og langs med ruderne er mere problematisk. Det kan være et tegn på dårligt indeklima med for høj luftfugtighed – at huset er meget tæt og mangler ventilation – eller at ruderne ikke isolerer nok.

Fugtig luft øger risikoen for svamp i boligen og allergi hos beboerne. Derfor er det vigtigt at lufte ud dagen igennem – mindst 3×10 minutter. Lad samtidig en glarmester vurdere behovet for at skifte til nye energiglas, og hvor hurtigt de tjener sig hjem gennem en lavere varmeregning.

Mellem glassene:  En punktering

Opstår der kondens mellem glaslagene, er ruden punkteret og vil med tiden blive mat. Det bliver især synligt, når solens stråler rammer – og kan ikke pudses væk. Selve punkteringen skyldes, at forseglingen langs kanterne har sluppet glaslagene. Det kan ikke repareres og kræver derfor udskiftning.

Som vinduesekspert kan glarmesteren helt uforpligtende lave et tjek og rådgive om den reelle årsag til problemer med kondens. Med et forslag til den mest fordelagtige og økonomiske løsning. I praksis vil det ofte være nok at skifte til energiruder, så man beholder sine vinduer.

Yderligere information på www.glarmesterlauget.dk

Ny teknologi løfter boligens varme op i højeste energiklasse

Den intelligente varmepumpe Hero har energimærkning A+++ og komfort funktioner, der ’mærker’ hjemmets beboere

Nu har varmepumpen taget et stort skridt mod at blive den mest økonomiske og komfortable opvarmningsform. Med den nye Hero fra Mitsubishi får boligen hen over årets 12 måneder tilført 5,2 gange så meget energi, som varmepumpen selv bruger i el – den såkaldte SCOP-værdi.

Dels fordi varmepumpen er energimærket i højeste klasse A+++ og dels på grund af en række intelligente funktioner med fokus på behagelig varme for brugerne.

Hvor er vi i rummet?

Den nye varmepumpe registrerer med sin ’i-see-Sensor’, når der er mennesker i rummet – og hvor vi opholder os mest. Derefter justeres luftstrømmen, så der sendes varme til de områder, hvor der er størst behov. Systemet kan også sænke temperaturen, når alle har forladt rummet, f.eks. ved sengetid.

Som en ekstra komfort renser varmepumpen luften. Filteret fjerner effektivt støv, mug, pollen og uønskede partikler, så indeklimaet bliver bedre.

Nyt design i 4 farver

Designet er nyt med de rene linjer, der matcher danskernes ønske om en enkel stil i boligindretningen. Samtidig er der 4 farvemuligheder at vælge imellem – med elfenben, perlehvid, rubinrød og pianosort.

Varmepumpen kan i øvrigt monteres i den højde, man ønsker, både højt og lavt på ydervæggen.

Konstant høj effekt og lang garanti

Effekten er konstant, også ved udetemperaturer ned til -15°C, i kraft af den unikke Hyper Heating teknologi. Man kan vælge temperaturer i boligen fra 10°C til 31°C.

Med 5 år leveres Mitsubishi Hero med markedets længste garanti – blandt andet fordi en særlig belægning holder varmeveksleren fri for støv og smuds, der ellers kan stoppe den til.

Miljøvenlig med lavt lydniveau

Hero benytter det nye middel R32, der gør varmepumper mere energieffektive, opfylder de nyeste miljøkrav fra EU og er med til at reducere den globale opvarmning. Samtidig har varmepumpens ude-enhed en funktion, der dæmper lyden med 3 dB, svarende til en halvering af lydindtrykket.

Mitsubishi varmepumper leveres og installeres af VVS-installatører over hele landet.

Yderligere oplysninger på www.kinnan.dk – der henviser til nærmeste installatør.

Nye smukke teglsten med solceller er en sikker grøn investering

Nu kan du vælge et tag, der betaler sig selv tilbage

Nu er der godt nyt for boligejere, der ønsker sig et smukt tag på huset og samtidig vil tjene penge fra dag 1.  Nyheden er teglsten med indbyggede solceller. En grøn investering, som nu fås i Danmark i en kvalitet og finish, man ikke kan skelne fra et almindeligt tegltag.

De nye teglsten med solceller, der er udviklet og produceret af Zep i Holland, fås i farverne koksgrå, sort og naturrød. Til et gennemsnits parcelhus kan de levere for cirka 1.000 kr. strøm om måneden, så taget vil betale sig hjem på godt 13 år.

Æstetisk og effektivt

 – Tagfladen skal ikke fyldes med solceller for at sikre en god økonomi, fortæller Søren Bay fra ZepNordic. – Anlægget tilpasses elforbruget i husstanden, og ligger det i størrelsen 8.000 kW, vil en installation på 4.000 kW ofte være ideel. Det svarer til, at cirka 40% af teglstenene er med solceller.

– Det vigtigste for mange er, at de foruden at tjene penge på investeringen også kan glæde sig over en æstetisk flot løsning. Hvor man får ’usynlig’ solcellestrøm uden de kendte store paneler oven på taget. Resultatet er et hus, der tager sig godt ud i hele sin levetid, stiger i værdi og samtidig er lettere at sælge.

Langtidsholdbare løsninger

Kvaliteten af Zep teglsten med og uden solceller understreges af garantiordningen, hvor der ydes 25 år på solcellernes elproduktion og 40 år på teglstenene. Stenene underbindes som normalt, når de lægges op, og strømmen fra dem kan udnyttes maximalt ved at kombinere med en batteriløsning:

– På hverdage skinner solen mest i de timer, hvor man ikke er hjemme. Derfor kan der være god økonomi i at gemme strømmen i en batteribank, så den kan udnyttes i aften- og nattetimerne, siger Søren Bay. – Eller tænke helt grønt og bruge solcellestrømmen til at drive en varmepumpe, som giver dokumenterede varmebesparelser på op til 60%.

Solceller er i dag ikke omfattet af tilskudsordninger. Til gengæld kan man få håndværkerfradrag til arbejdet med det nye tag. Yderligere information på www.zepnordic.dk

Nyt elegant design til varme i bredformat

Lotus Style sætter nye standarder for ovne til den moderne bolig

Nu rykkes der igen ved, hvor enkelt og stilrent en brændeovn kan designes – og samtidig varme et stort boligareal op. Den danske producent Lotus introducerer med Style en ny kombination af pejseindsatsens elegante design og brændeovnens praktiske funktioner.

Designet er trukket ud i bredformat, som det kendes fra boligens store skærme. Kigget til flammerne gennem glasset er indrammet af enten fedtsten, Indian Night eller Limestone. Kvalitetsmaterialer, som i farve og struktur passer til mange typer af bolig interiør.

Resultatet er en ovn, der også ved indretning med designermøbler falder naturligt ind og bliver en stemningsskaber.

Enkel betjening – behagelig temperatur

 Style fås i modellerne 370 og 470W, der er henholdsvis 72 cm og 93 cm brede. Ovnene er forsynet med Lotus’ særlige Clean Burn teknologi, som med sin rene forbrænding udnytter træet effektivt og kan opvarme 30-140 m2 boligareal.

Optænding og styring af varmen er nem med Comfort Air Control systemet, hvor skyderen til regulering af luften går i forskellige trin/hak. Dermed er det enkelt at sikre en ensartet og behagelig temperatur, der afgives over lang tid i kraft af ovnenes masse på over 140 kg.

Sokkel i samme stil

Ovnene leveres med sokkel, der har plads til opbevaring af brænde – og som på den bredeste model kan suppleres med en boks til optændingsmaterialer, handsker og andet tilbehør. Alt holdt i samme designstil.

De nye Lotus Style brændeovne i fedtsten, Indian Night og Limestone er set til priser fra DKK 16.595,-  Mere information og nærmeste forhandler på www.lotusstoves.com

 

Vinduer med intelligent ventilation forenkler byggeri efter 2020-energirammen

Nyt bæredygtigt Jakobsen Hus tilføres 1.800 kWh energi om året af Ventilationsvinduet, der samtidig forbedrer indeklimaet

Nu er det muligt at bygge boliger, der kan opfylde 2020-energirammen på 20 kWh pr m2 om året – uden et genvindingsanlæg og uden et sol-celleanlæg, der henter el til varmepumper og andre installationer.

Det har Jakobsen Huse netop demonstreret ved et temamøde i Hornslet med deltagelse af 40 specialister inden for byggeri og energi. Her var der åbent hus i et nyopført hus på Overblikket 21 med fokus på Ventilationsvinduet og de fordele, vinduets teknologi giver i forhold til boligens energibehov, køling og indeklima.

Hvordan beregnes energiforholdene?

Nye målinger og beregninger foretaget af Aalborg Universitet viser, at Ventilationsvinduet vil tilføre huset i Hornslet 1.800 kWh energi på årsbasis. Energien skabes i rummet mellem vinduernes 2-lags energirude og 1-lags rude. Her lukkes der frisk luft ind via ventilerne i vinduesrammen, og luften opvarmes mellem glaslagene, inden den føres ind i boligen.

– På energiområdet anvendes der i øjeblikket flere forskellige beregningsprogrammer, og ingen af dem tager højde for denne specielle teknologi, fortæller Peter L. Clausen fra Horn Group, der har udviklet Ventilationsvinduet.

– Derfor var det vigtigt, at deltagerne kunne opleve, at der med en vinduesløsning af denne type kan opnås resultater omkring energi og indeklima, som gør det muligt at bygge langt mere enkelt. Også selv om man skal opfylde 2020-kravene, hvor energirammen strammes fra et årligt forbrug per kvadratmeter på 55 kWh til kun 20 kWh.

Kun én varmepumpe i fremtiden

Huset i Hornslet er udelukkende opført i bæredygtige materialer og har to luft/vand varmepumper, der udnytter henholdsvis indeluften til varmt brugsvand og udeluften til gulvvarme.

I næste byggeri forenkler Jakobsen Huse installationerne yderligere. Her vil en ny type luft/vand varmepumpe løse begge opgaver – ved at trække luften inde fra boligen og omdanne den til såvel varmt brugsvand som opvarmning via radiatorer eller gulvvarme.

Se mere på www.ventilationsvinduet.dk

Hoval A/S DK skifter navn og styrker sin markedsposition på fjernvarme produkter

Partnerskabet med den hollandske virksomhed
Fortes Energy Systems har pr. 1. april ført til et nyt ejerforhold

Nu tager de to virksomheder, Hoval Gruppen og Fortes Energy Systems fra Holland, konsekvensen af deres tætte samarbejde. Pr. 1. april 2019 er ejerforholdet ændret, så Fortes, der producerer HomeHeat fjernvarme units, har overtaget aktierne i Hoval A/S DK.

Det er især på markedet for fjernvarme-produkter, at Hoval Danmark har oplevet en markant vækst siden 2014. Her har produkter fra Fortes med deres intelligente teknologier tegnet sig for en stadig større del af salget. Overtagelsen er en logisk konsekvens af denne udvikling.

– Firmaet og aktiviteterne fortsætter her i Danmark med samme CVR-nummer, de samme medarbejdere, produkter, løsninger og services, fortæller Direktør Per Hedegaard, der også fremover vil tegne virksomhedens ledelse fra den danske afdeling i Skanderborg.

– Eneste forskel er, at vi skifter navn til Fortes Energy Systems A/S. Alle kunder er sikret den samme support og reservedelsgaranti på det, de har købt – og køber i fremtiden. Så det er navnet og ejerforholdet, der ændres.

Flere intelligente
fjernvarme-løsninger er på vej.

– Vi er rigtig glade for at blive knyttet tættere til Fortes Energy Systems, der med stor succes fokuserer på fjernvarme, og har gjort det i årtier, siger Per Hedegaard. – Vores fjernvarmeløsning HomeHeat er den elektroniske, smarte løsning, der passer til det danske fjernvarmesystem. Den vil præge markedet i fremtiden, blandt andet med vores netop lancerede App og de nyudviklede løsninger, der er på vej.

Yderligere information om Hoval og Fortes Energy Systems fås ved henvendelse til:

Direktør Per Hedegaard, tlf 5149 0653, Per@Fortes-es.dk

www.Fortes-es.dk
www.hoval.dk

Nu kan varmen i boligen styres og mærkes på en bedre måde

Design termostaten Smatrix Style styrer både efter lufttemperaturen og strålingen af varme – eller kulde – fra alt i rummet

Hvordan kan et rum, der er 21 grader varmt, nogle gange føles koldt? Så indeklimaet opleves som ubehageligt, selv om rumtermostaten sørger for at holde en konstant temperatur? Forskellene opstår på grund af måden, almindelige termostater arbejder på, og det har Uponor nu løst med udviklingen af Smatrix Style.

Den nye design termostat har ekstra følsomme sensorer, der registrerer alt, hvad der sker i rummet. Hvor møbler, gulve, vægge og vinduer kan udstråle både varme og kulde – så mennesker oplever en anden rumtemperatur end den, der står på termometret.

Elegant design og nem betjening
Denne målemetode kaldes også at finde ’den operative temperatur’ og sikrer det bedst tænkelige indeklima. Hvor den temperatur, mennesker oplever, er den samme som den varmesystemet mærker og styrer efter.Samtidig er Smatrix Style en design termostat, der er udviklet til at have en meget synlig plads i boligen. Teknologien er så kompakt, at designet med blot 9 mm er det hidtil slankeste for en rumtermostat. Farverne hvid og sort gør det let at matche moderne boligindretning, og betjeningen er enkel med knapper på siden af termostaten.

Til det intelligente Smatrix system
Den nye termostat passer til Uponors intelligente gulvvarmesystem Smatrix, der hele tiden beregner og justerer den mængde af energi, der skal til for at sikre den bedste komfort i hvert enkelt rum.
Dette alene kan spare op til 20% på varmeregningen. Èn af de andre store fordele er muligheden for at vælge ét eller flere rum i boligen, hvor gulvet aldrig skal føles koldt. Det vil altid være lunt at gå på – uanset temperaturen i rummet. Se mere på www.smatrixstyle.dk