Designet til frisk luft og frit udsyn

Ny trend med emhætte i kogepladen  vender op og ned på køkkenet

Madlavning er mere end en nødvendighed – det er en glæde. Derfor ønsker stadig flere en dejlig oplevelse, når måltiderne tilberedes, og her spiller køkkenets indretning en stor rolle. Den skal være enkel og intelligent.

Så hvorfor være bundet af, hvordan et køkken normalt ser ud? Hvor de osende dampe fra madlavningen altid skal op i en emhætte, der tager udsynet?

Nu kan det hele forsvinde ned i kogepladen med den nye designløsning, der gør alting nemmere og ændrer rummets karakter.

Jo mere vi er sammen

Åbne køkkener har for længst taget over i boligen, fordi de bringer os sammen om det hyggelige ved madlavning. Hvor vi ser hinanden, taler sammen og kan gøre arbejdet til en fælles oplevelse.

Nu er der frit udsyn, mere plads og overblik. Eico introducerer et ekstraordinært design og ny teknologi, hvor suget er flyttet ned i kogepladen: Styrken er så kraftig og samtidig støjsvag, at en traditionel lofts- eller væghængt emhætte ikke længere er nødvendig for at få frisk luft i køkkenet.

Superkompakte løsninger

Det nye design til køkkener placerer emhætten nede i en induktionskogeplade med fingertouch kontrol. Resultatet er en enkel og superkompakt løsning, hvor udsugning, motor og filter er bygget sammen med kogeenheden.

Ligesom ved traditionelle emhætter kan der vælges mellem recirkulation gennem flere forskellige filtertyper – eller aftræk ud til det fri. Se mere på www.eico.dk