Nye miljøvenlige 18V klippere med power til hele hækken

Makita DUH501/502 serien matcher benzindrevne maskiner

Nu kan der arbejdes effektivt med ledningsfrie hækkeklippere – fri for osende udstødning og med et langt lavere lyd- og vibrationsniveau.

Makitas nye batteri-modeller DUH501 og DUH502 har kraftfulde, kulfrie motorer med et slagantal på op til 4.400 pr minut og elektronisk bremse. Med sværdlængder på 50/60 eller 75 cm er der en model til alle. De nye dobbeltskær klarer op til Ø 23,5 mm grene, hvilket gør maskinerne til et både professionelt og miljøvenligt valg.

Lang driftstid

De nye hækkeklippere har 3 hastigheder, så klipningen let kan tilpasses de forskellige hæktyper. De bruger samme batteri som de øvrige ca. 270 maskiner i Makita’s batteriserie og på et 5 Ah batteri er køretiden den samme som på en tankfuld benzin.

Der er fokus på ergonomi og komfort for brugeren, som kan dreje det gummibelagte håndtag og låse det i 5 forskellige positioner. Samtidig er vægten meget lav og lydeffektniveauet kun 81-84 dB. Mere info og nærmeste forhandler på www.makita.dk

Ny effektivitet med ét batteri til alt akku-værktøj

HiKOKIs nye MULTI VOLT 36V passer også i 18V maskiner

Nu er det både nemmere og mere effektivt at arbejde med akku-værktøj. De nye MULTI VOLT 36V batterier fra HiKOKI passer også i 18V maskiner, hvor de giver ’dobbelt-op’: Et 2,5 Ah batteri svarer i driftstid til 5,0 Ah.
MULTI VOLT har samme størrelse og vægt som de nuværende 18V batterier. De skifter automatisk mellem 36V og 18V i forhold til maskinen – og løser krævende arbejdsopgaver.

Slagnøgler med kraft og frihed
De nye MULTI VOLT slagnøgler WR36DB (1/2”) og WR36DA (3/4”) fra HiKOKI giver mekanikere så meget kraft, at brug af slagnøgler på luft er fortid.
Slagnøglerne har med 1.050 Nm/1.100 Nm det højeste moment i deres klasse – og fri for slanger og ledninger, der ligger i vejen på værkstedet, er arbejdet både hurtigere og mere effektivt.

Kulfri kvalitet og 3 års garanti
I bygge- og anlægsbranchen er boremaskinen DS36DA en topsælger. Med et moment på 138 Nm og op til 2.100 omdrejninger/minut klarer denne kraftfulde 36V maskine 102 mm træ og 16 mm stål.
Ladetiden er blot 32 minutter – og som i meget HiKOKI elværktøj er motoren kulfri. Det fordobler motorens levetid, minimerer vedligeholdelsen og giver op til 30% længere driftstid på en opladning. Et MULTI VOLT batteri kan oplades 1.500 gange.
HiKOKI giver 3 års garanti på alt el-værktøj, batterier og ladere. Se mere på www.hikoki-powertools.dk

Hvordan vælger man motorsav?

Gode råd om størrelse, udstyr – og ikke mindst sikkerhed

En motorsav er et seriøst stykke værktøj, og det kræver nogle overvejelser inden køb. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, hvad behovet er. Hvad skal du bruge en motorsav til, og hvor tit kommer du til at bruge den? Tager du ud og fælder træer, sanker du brænde eller er det mere på hjemmefronten, du har brug for ekstra kræfter til at skære i træ?

Valgmulighederne er mange. Fra store, stærke professionelle save til arbejde i skoven til små save, der er lette at bruge i ny og næ. Derfor er det en god idé at spørge forhandleren til råds om alt det tekniske og praktiske med motorsaven – herunder sikkerheden og hvilket udstyr, der beskytter bedst under arbejdet.

Sikkerhed og styrke

For uanset dit valg af motorsav er sikkerheden det allervigtigste. Sørg for at tjekke, at saven har de nødvendige sikkerhedsfunktioner som kastbeskyttelse, kædebremse, højrehåndsværn og kædefanger.

Er begge savens håndtag tilstrækkeligt beskyttede mod vibrationer? For vibrationer vil hurtigt gøre dig træt, og det er altid en risiko med ’powertools’.

Hvordan virker saven?

Erfaringen viser, at det fra starten er en fordel at vælge en motorsav med mange kræfter. Mange førstegangskøbere foretrækker ellers en sav med begrænset styrke, og kommer så til at fortryde det under arbejdet. Det afgørende er dog at vælge en sav, du kan styre!

Tjek de tekniske ting: Er luftfiltersystemet udformet, så det ikke tilstoppes af savsmuld? Er saven enkel at efterse og vedligeholde? Findes der en god brugsvejledning? Saven kører på moderne alkylat benzin, som skåner brugeren og miljøet.

Service og det vigtige sikkerhedsudstyr

Kan forhandleren vise dig, hvordan saven virker? Lade dig prøve den? Og kan du få nyttige brugsvejledninger som film eller brochurer? Tjek også, om forhandleren tilbyder teknisk service på saven med reservedele og tilbehør.

Sikkerhed har højeste prioritet. Kan du købe det nødvendige udstyr hos forhandleren? Hjelm med øjenbeskyttende visir og høreværn er et must. Det samme er sikkerhedsbukser med savværn, gode handsker og et par støvler med sikkerhedssnude og skæreindlæg.

Der er flere råd om valg af motorsav og sikkerhedsudstyr på www.jonsered.dk