Beskyt kæledyrene mod orm på ferierejsen og i hverdagen

Dyrlægen kan rådgive om forebyggelse og risiko for parasitangreb både sydpå i Europa – og i de hjemlige omgivelser

Hvad skal man gøre for sit kæledyr, når medierne fortæller, at den franske hjerte/lungeorm er kommet til Danmark og kan være livstruende for hunde? Hvordan med andre former for parasitter som bændelorm og spolorm? Og er det ikke katte, der oftest får orm, fordi de som rovdyr jager mus og fugle i naturen?

Spørgsmålene er mange, når man vil passe godt på sit kæledyr, og ét svar fjerner tvivlen: Det er vigtigt at komme regelmæssigt til dyrlæge og få sin hund eller kat undersøgt, så den rigtige diagnose kan stilles. For et sundt kæledyr, der ikke færdes på steder med risiko for parasitangreb, behøver kun behandling i særlige situationer.

Ferierejsen kan være en risiko
En af de særlige situationer er ferierejsen, hvis man tager sit kæledyr med ned i Europa. Her kan man komme til steder, hvor hunde introduceres for parasitter, der kan gøre dem rigtig syge og i værste fald slå dem ihjel. Derfor vil dyrlægen ofte anbefale ormebehandling f.eks. under og efter rejsen.

Der er flere vigtige grunde til at forebygge udbredelsen af orm – ud over at sikre kæledyrets egen sundhed. Behandlingen beskytter også mod, at andre hunde og katte smittes, samt at orme og parasitter kan overføres til mennesker og gøre os syge.

Smitte i hverdagen?
Når katte færdes ude, bringer deres jagtinstinkt dem ofte i nærkontakt med fugle, gnavere, snegle m.fl. Derfor har op mod 50% af alle udekatte orm, og det kan være svært at opdage, hvis de ikke går på deres bakke indendørs.

Udbredelsen af orm hos voksne hunde ligger på mindre end 10%. Her stiger risikoen ved luftning på populære steder som i parker og lignende, hvor mange hunde færdes, samt når man mødes til hundetræning, agility m.v.

Hvalpe kan fødes med orm og både hvalpe og killinger kan få orm via modermælken. Derfor bør behandling gives tidligt i livet og så længe de får mælk.

Hvordan vælger man motorsav?

Gode råd om størrelse, udstyr – og ikke mindst sikkerhed

En motorsav er et seriøst stykke værktøj, og det kræver nogle overvejelser inden køb. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, hvad behovet er. Hvad skal du bruge en motorsav til, og hvor tit kommer du til at bruge den? Tager du ud og fælder træer, sanker du brænde eller er det mere på hjemmefronten, du har brug for ekstra kræfter til at skære i træ?

Valgmulighederne er mange. Fra store, stærke professionelle save til arbejde i skoven til små save, der er lette at bruge i ny og næ. Derfor er det en god idé at spørge forhandleren til råds om alt det tekniske og praktiske med motorsaven – herunder sikkerheden og hvilket udstyr, der beskytter bedst under arbejdet.

Sikkerhed og styrke

For uanset dit valg af motorsav er sikkerheden det allervigtigste. Sørg for at tjekke, at saven har de nødvendige sikkerhedsfunktioner som kastbeskyttelse, kædebremse, højrehåndsværn og kædefanger.

Er begge savens håndtag tilstrækkeligt beskyttede mod vibrationer? For vibrationer vil hurtigt gøre dig træt, og det er altid en risiko med ’powertools’.

Hvordan virker saven?

Erfaringen viser, at det fra starten er en fordel at vælge en motorsav med mange kræfter. Mange førstegangskøbere foretrækker ellers en sav med begrænset styrke, og kommer så til at fortryde det under arbejdet. Det afgørende er dog at vælge en sav, du kan styre!

Tjek de tekniske ting: Er luftfiltersystemet udformet, så det ikke tilstoppes af savsmuld? Er saven enkel at efterse og vedligeholde? Findes der en god brugsvejledning? Saven kører på moderne alkylat benzin, som skåner brugeren og miljøet.

Service og det vigtige sikkerhedsudstyr

Kan forhandleren vise dig, hvordan saven virker? Lade dig prøve den? Og kan du få nyttige brugsvejledninger som film eller brochurer? Tjek også, om forhandleren tilbyder teknisk service på saven med reservedele og tilbehør.

Sikkerhed har højeste prioritet. Kan du købe det nødvendige udstyr hos forhandleren? Hjelm med øjenbeskyttende visir og høreværn er et must. Det samme er sikkerhedsbukser med savværn, gode handsker og et par støvler med sikkerhedssnude og skæreindlæg.

Der er flere råd om valg af motorsav og sikkerhedsudstyr på www.jonsered.dk

Er dit hus indbrudssikret?

Stærke glasløsninger kan gøre det svært for tyven at bryde ind

Når ferietiden nærmer sig, er det en god ide at sørge for, at indbrudstyven har vanskelige arbejdsbetingelser, inden man rejser. Hvis huset er sikret og besværligt at bryde ind i, vil tyven være tilbøjelig til at forsøge sig med et andet hus, der er lettere tilgængeligt.

Glas kan modstå øksehug
Vinduer og døre, særligt kælder- og terrassedøre med glaspartier, er tyvenes foretrukne vej ind. Vil man sikre sin bolig, kan glarmesteren hjælpe med værdifulde råd. Glar-mesteren kan både rådgive om glas, der er vanskeligt at bryde igennem og om effektiv fastgørelse af ruder og glaslister, så professionelle tyve ikke kan tage dem ud af vinduesrammerne.

Lamineret glas er en glastype, der er særlig svær at bryde igennem. Den er bygget op af flere lag glas omkring en speciel folie. Det gør ruden så stærk og sej, at der selv ved øksehug går lang tid, før man kan trænge igennem. Lykkes det at smadre ruden, hænger den stadig sammen og sidder fast i vinduesrammen.

Stop tyvens bedste trick
Et af indbrudstyvenes kendte tricks er at vippe glaslisterne af vinduet og tage ruden ud. Her har glarmesteren flere løsninger, der stopper eller forsinker tyven voldsomt. Ruderne kan fastgøres med speciallim eller dobbeltklæbende bånd. Ligesom glaslisterne fx kan monteres med envejsskruer, som er vanskelige at få ud igen.

Glarmesteren kan også tjekke hasper og beslag der har indflydelse på hvor sikre vinduer og døre er. For eksempel er standard hasper eller greb af metal lette at ‘ordne’ med et koben. Ved at udskifte dem med stærkere beslag gør man det sværere for tyven at rykke vinduesrammen op.

Find din nærmeste glarmester på www.glarmesterlauget.dk.  Så sikrer du dig samtidig, at glarmesteren er medlem af garantiordningen Glas med Garanti.