Nu holder træloftet formen og er fri for knaster

Ny type profilbrædder af presset kvalitetstræ
fra certificerede skovbrug

Skal et træloft i boligen være perfekt, er der nu udviklet helt nye formfaste profilbrædder, som på grund af en særlig fremstillingsproces ikke forandrer sig:

– Alle kender problemet med, at trælofter i løbet af en årrække kan begynde at bue eller få sprækker i samlingerne. Samtidig kan knasterne blive meget synlige, selv om man har malet, lakeret eller hvidpigmenteret træet.

– Det er fortid nu med Huntonits nye paneler, der har samme mål som almindelige 5” profilbrædder, fortæller Per Nielsen fra den danske importør A. Rindom.

Bæredygtigt naturprodukt

Panelerne er et naturprodukt af træ fra PEFC-certificerede skovbrug i Norge. De har fået ekstra tæthed og styrke ved, at træet først skilles ad i fibre – og så presses sammen igen med et højt tryk.  

Resultatet er ensartede, knastfri profilbrædder, som er bundet sammen af Lignin – et stof, der findes naturligt i træ. En bæredygtig løsning, hvor der ikke bruges lim eller nogen former for tilsætningsstoffer.

Godt indeklima og fast form

Byggematerialer kan afgive gasarter, der påvirker boligens indeklima. Derfor bruges der udelukkende vandbaseret maling og lak til panelerne, som af Teknologisk Institut har opnået Dansk Indeklima mærkning i højeste klasse.

Overfladerne er tætte og formerne faste på grund af træets specielle konstruktion, der samtidig gør panelerne hårdere og tungere end almindelige profilbrædder. Det betyder, at et nyt Huntonit træloft ikke ændrer sig, selv om luftfugtighed og temperatur skifter.

Forhandles af byggemarkeder og tømmerhandler over hele landet. Se mere på www.rindom.dk og www.huntonit.no

Design afløb skaber ny vækst

Med ’usynlige’ MultiFlex Tile har PURUS lanceret en løsning,
der opgraderer badeværelser med stil

Der er klare vækstmål hos PURUS, som er markante i markedet med kvalitets-afløb på et højt designmæssigt niveau. Virksomheden går blandt andet frem i kraft af et stærkt udvalg af interiør og sanitet i rustfrit stål – og linjeafløb som Line og Corner, foruden boligafløb og fittings.

En ny succes er MultiFlex – afløbet til smøremembran og Tile-løsning. En designmæssig opgradering, hvor betongulve med klinker nu kan monteres med et afløb, der visuelt er ’usynligt’.

100% ensartet look

MultiFlex er samtidig en fleksibel afløbsløsning, hvor modellen Tile har en fliseplade på sin roter- og vipbare top. På pladen er det enkelt at montere en klinke, og dermed får gulvet et 100% ensartet look.

Da der ikke fuges omkring klinken, finder vandet naturligt ind i afløbet, som dermed er blandt PURUS’ mest elegante produkter til badeværelser.

Kvalitet i alle detaljer

MultiFlex gulvafløbet er VA-godkendt, har smøremembran og kan kombineres med de rengøringsvenlige vandlåse fra Purus. Har sprøjte-dæmper, 3 sideindløb og er produceret i Skandinavien af genanvendelig PP-plast.

PP-plast er et materiale, som er resistent over for kemikalier – og MultiFlex løsningen er med højde-, sænk, vip- og roterbar flange i limbar ABS hurtig og præcis at montere. Yderligere information på www.purus.dk

 

Designet til frisk luft og frit udsyn

Ny trend med emhætte i kogepladen  vender op og ned på køkkenet

Madlavning er mere end en nødvendighed – det er en glæde. Derfor ønsker stadig flere en dejlig oplevelse, når måltiderne tilberedes, og her spiller køkkenets indretning en stor rolle. Den skal være enkel og intelligent.

Så hvorfor være bundet af, hvordan et køkken normalt ser ud? Hvor de osende dampe fra madlavningen altid skal op i en emhætte, der tager udsynet?

Nu kan det hele forsvinde ned i kogepladen med den nye designløsning, der gør alting nemmere og ændrer rummets karakter.

Jo mere vi er sammen

Åbne køkkener har for længst taget over i boligen, fordi de bringer os sammen om det hyggelige ved madlavning. Hvor vi ser hinanden, taler sammen og kan gøre arbejdet til en fælles oplevelse.

Nu er der frit udsyn, mere plads og overblik. Eico introducerer et ekstraordinært design og ny teknologi, hvor suget er flyttet ned i kogepladen: Styrken er så kraftig og samtidig støjsvag, at en traditionel lofts- eller væghængt emhætte ikke længere er nødvendig for at få frisk luft i køkkenet.

Superkompakte løsninger

Det nye design til køkkener placerer emhætten nede i en induktionskogeplade med fingertouch kontrol. Resultatet er en enkel og superkompakt løsning, hvor udsugning, motor og filter er bygget sammen med kogeenheden.

Ligesom ved traditionelle emhætter kan der vælges mellem recirkulation gennem flere forskellige filtertyper – eller aftræk ud til det fri. Se mere på www.eico.dk

Nu kan varmen i boligen styres og mærkes på en bedre måde

Design termostaten Smatrix Style styrer både efter lufttemperaturen og strålingen af varme – eller kulde – fra alt i rummet

Hvordan kan et rum, der er 21 grader varmt, nogle gange føles koldt? Så indeklimaet opleves som ubehageligt, selv om rumtermostaten sørger for at holde en konstant temperatur? Forskellene opstår på grund af måden, almindelige termostater arbejder på, og det har Uponor nu løst med udviklingen af Smatrix Style.

Den nye design termostat har ekstra følsomme sensorer, der registrerer alt, hvad der sker i rummet. Hvor møbler, gulve, vægge og vinduer kan udstråle både varme og kulde – så mennesker oplever en anden rumtemperatur end den, der står på termometret.

Elegant design og nem betjening
Denne målemetode kaldes også at finde ’den operative temperatur’ og sikrer det bedst tænkelige indeklima. Hvor den temperatur, mennesker oplever, er den samme som den varmesystemet mærker og styrer efter.Samtidig er Smatrix Style en design termostat, der er udviklet til at have en meget synlig plads i boligen. Teknologien er så kompakt, at designet med blot 9 mm er det hidtil slankeste for en rumtermostat. Farverne hvid og sort gør det let at matche moderne boligindretning, og betjeningen er enkel med knapper på siden af termostaten.

Til det intelligente Smatrix system
Den nye termostat passer til Uponors intelligente gulvvarmesystem Smatrix, der hele tiden beregner og justerer den mængde af energi, der skal til for at sikre den bedste komfort i hvert enkelt rum.
Dette alene kan spare op til 20% på varmeregningen. Èn af de andre store fordele er muligheden for at vælge ét eller flere rum i boligen, hvor gulvet aldrig skal føles koldt. Det vil altid være lunt at gå på – uanset temperaturen i rummet. Se mere på www.smatrixstyle.dk

Nu kan du ikke høre afløbet

Nyt støjdæmpet system fra Uponor løser et problem
i mange bygninger

Nu sikrer nye rørteknologier, at uønsket støj fra afløb og faldstammer kan fjernes. Uponor har udviklet systemet Decibel, der dels har en ekstra glat inderside, dels et lyddæmpende mellemlag.

Resultatet er klare fordele på flow og støjdæmpning, plastmaterialet polypropylen er genanvendeligt, og samtidig er installationen af rørsystemet hurtig og enkel. En professionel løsning til etageboliger, sygehuse, skoler, hoteller, kontorbygninger samt parcelhuse og rækkehuse i etager.

Afløbsstøj kan dæmpes

Afløbsstøj er lyd, der dannes indeni rørene, især når der ikke er helt frit flow, eller når røret ændrer retning. Lydene kan både høres umiddelbart – og forplante sig til bygningen, så der skabes vibrationer. De nyudviklede rør har en flerlags konstruktion, hvor det midterste lag har høj densitet og dermed virker lyddæmpende.

Uponor Decibel er lydtestet efter standarden EN 14366. Resultaterne viser et minimalt støjniveau på under 10 dB ved et flow på 2 liter i sekundet, svarende til et toiletskyl. Til sammenligning er lydniveauet fra mennesker, der hvisker sammen, på 20 dB.

Enkel installation og stilrent design

Det nye system omfatter alt til indendørs afløb med rør og fittings i dimensionerne 50, 75, 110 og 160 mm. Det håndterer temperaturer på 85/100°C – er resistent mod vaskemidler og forurenet spildevand – og den ekstra glatte inderside er udviklet for at minimere slid og risikoen for blokeringer og tilstopninger.

Decibel følger EN standarden 1451 og hvert rør har en lang, vedligeholdelsesfri levetid. Miljøpåvirkningen er lille, da alle plastkomponenter kan genanvendes.

Visuelt er designet også vigtigt, da indendørs afløb i køkkener og badeværelser ofte er synlige. Her er der ingen tvivl – hvid er det stilrene og foretrukne valg.

Yderligere information på www.uponor.dk

Er dit hus indbrudssikret?

Stærke glasløsninger kan gøre det svært for tyven at bryde ind

Når ferietiden nærmer sig, er det en god ide at sørge for, at indbrudstyven har vanskelige arbejdsbetingelser, inden man rejser. Hvis huset er sikret og besværligt at bryde ind i, vil tyven være tilbøjelig til at forsøge sig med et andet hus, der er lettere tilgængeligt.

Glas kan modstå øksehug
Vinduer og døre, særligt kælder- og terrassedøre med glaspartier, er tyvenes foretrukne vej ind. Vil man sikre sin bolig, kan glarmesteren hjælpe med værdifulde råd. Glar-mesteren kan både rådgive om glas, der er vanskeligt at bryde igennem og om effektiv fastgørelse af ruder og glaslister, så professionelle tyve ikke kan tage dem ud af vinduesrammerne.

Lamineret glas er en glastype, der er særlig svær at bryde igennem. Den er bygget op af flere lag glas omkring en speciel folie. Det gør ruden så stærk og sej, at der selv ved øksehug går lang tid, før man kan trænge igennem. Lykkes det at smadre ruden, hænger den stadig sammen og sidder fast i vinduesrammen.

Stop tyvens bedste trick
Et af indbrudstyvenes kendte tricks er at vippe glaslisterne af vinduet og tage ruden ud. Her har glarmesteren flere løsninger, der stopper eller forsinker tyven voldsomt. Ruderne kan fastgøres med speciallim eller dobbeltklæbende bånd. Ligesom glaslisterne fx kan monteres med envejsskruer, som er vanskelige at få ud igen.

Glarmesteren kan også tjekke hasper og beslag der har indflydelse på hvor sikre vinduer og døre er. For eksempel er standard hasper eller greb af metal lette at ‘ordne’ med et koben. Ved at udskifte dem med stærkere beslag gør man det sværere for tyven at rykke vinduesrammen op.

Find din nærmeste glarmester på www.glarmesterlauget.dk.  Så sikrer du dig samtidig, at glarmesteren er medlem af garantiordningen Glas med Garanti.

Nu er vandsengen personlig og eksklusiv

3 typer af vandmadrasser og 13 niveauer af dæmpning

En vandseng fås i dag med så mange valgmuligheder, at den danske producent Akva Waterbeds fremstiller hver seng specielt efter kundernes ønsker. Det gælder også dobbeltsenge, hvor kunderne kan vælge en individuel vandmadras til hver ’halvdel’ og få præcis den hårdhed, dæmpning og temperatur, man finder mest behagelig.

– Der kan være stor forskel på, hvad vi hver især foretrækker for at få en god nats søvn, fortæller Alexander Brunsø fra Akva. – Det tager vi højde for med den moderne vandseng, hvor alt er fornyet i forhold til tidligere. For eksempel betyder det ikke længere noget, at der er forskel på din og partnerens vægt.

Dansk produceret med kundens navn på

 – Nu er teknologierne så avancerede, at vi på fabrikken i Ry arbejder med 3 typer af vandmadrasser og 13 niveauer af dæmpning. Det gør hver seng så individuel, at den leveres med kundens navn på madrassen.

Dæmpningen af vandets bevægelser sker med et særligt lag af fibre. Det ligger inde i madrassen og kan få den til at falde til ro på 1 sekund eller mindre. Samtidig er det med til at give kroppen støtte og sikre den sunde, dybe søvn, som vandsenge er kendt for.

Design i ny stil og bæredygtige valg

 Vandsengens design har også gennemgået en markant ud-vikling. I dag er alt fornyet, så sengen som helhed matcher den skandinaviske boligstils rene linjer.

– Samtidig er materialerne til vores vandsenge bæredygtige valg, siger Alexander Brunsø. – Alle tekstiler er Oeko-Tex 100 certificerede og dermed testet fri for sundhedsskadelige stoffer, ligesom vinylen omkring madrasserne er fri for ftalater.

Miljøet gavnes yderligere af varmelegemet Akva Vital, der er godkendt som lavenergiprodukt af Teknologisk Institut. Det kan timer-indstilles til at bruge strømmen på de tider af døgnet, hvor den er billigst.

Se mere på www.akva.com