Ude-badeværelset er en ny boligtrend i både parcel- og sommerhuse
Nu vælger stadig flere livskvaliteten ved at kunne tage bad i det fri – og etablerer et ude-badeværelse. Her udnyttes de installationer med varmt og koldt vand, som man har inde i huset, til en udendørs løsning med høj komfort.
Rørene føres ud gennem ydermuren, og nogle vælger at lave en ekstra dør. Alt efter temperament sættes der også vægge eller anden afskærmning op, så man står i læ og har samme privatliv som indendørs.
– Det er en klar trend, at der etableres udendørs badeværelser med permanente installationer af god kvalitet, fortæller Roland Thorsen fra Eqiwater. – Først kom udekøkkenet, og nu opdager mange glæden ved at tage bad i det fri.
Hvad kræves der af installationen?
Det vigtigste krav til et ude-badeværelse er, at installationen er frostsikker året rundt. Her har Eqiwater udviklet en patenteret løsning, hvor både rør og brusehoved tømmes helt for vand, når man er færdig med at bade.
Arbejdet med rørføringen af varmt og koldt vand – plus afløbet – skal laves af en autoriseret VVS-installatør.
En investering med kvalitet
– Alt er VA-godkendt og udført i rustfri stål eller kobber, så man får topkvalitet med en holdbarhed helt op til 30-40 år, siger Roland Thorsen. – Det gør et permanent ude-badeværelse til en investering, der øger husets værdi.
Der kan både vælges væghængte og fritstående installationer. Mere information og nærmeste forhandler på www.eqiwater.dk